dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Mobile blodprøvetagning er ifølge kommunen et vigtigt skridt i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Foto: Sara Galbiati, Polfoto

Kalundborg vil igen tage blodprøver i hjemmet

I første omgang kan borgere på plejecentre få foretaget blodprøver i eget hjem. Senere også andre - de sygeste og svageste
28. DEC 2016 15.20

KALUNDBORG / SJÆLLAND: Kalundborg Kommune og Holbæk Sygehus genindfører nu et mobilt team af bioanalytikere, der fra årsskiftet rykker ud for at tage blodprøver hos de borgere, der har svært ved at komme til Sundheds- og Akuthuset.

- Nu rykker vi helt ud i borgernes hjem og det, synes jeg, er den helt rigtige vej. Det, der ikke er svært, skal være nært, plejer jeg at sige, siger Peter Jacobsen (DF), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

Mobil blodprøvetagning blev afprøvet tidligere men lukket ned igen. Nu har Kalundborg Kommune i forbindelse med det seneste budget besluttet at gøre ordningen permanent. Det er endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som kommune og region arbejder tæt sammen om.

I første omgang vil borgere på plejecentre blive omfattet af muligheden for at få foretaget blodprøver i eget hjem. Fra marts vil tilbuddet også gælde andre borgere, de sygeste og svageste.

- Det er en gave, at blodprøvetagning på plejecentre og i hjemmene for ældre og svage medborgere genindføres. Det viser, at Kalundborg Kommune har fokus på at reducere ulighed i sundhed, siger Claus Bache, formand for de praktiserende læger i Kalundborg Kommune.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kalundborg-vil-igen-tage-blodprover-i-hjemmet

GDPR