Ansatte i hjemmeplejen kan ikke længere få vist navn og adresse på de borgere, som de skal besøge, i deres Outlook-kalender på deres smartphone. I stedet skal de hver gang hen og åbne en bærbar computer for at få det vist i deres fagsystem. Det er langt mere tidskrævende, og det går i sidste ende fra den tid, som medarbejderne ellers kunne have brugt hos borgerne.
Sådan lyder et af eksemplerne i KL's nye benspændskatalog, der opregner hverdagsagtige situationer, hvor medarbejdere ifølge KL er i tvivl om følgerne af GDPR-reglerne, den nye databeskyttelsesforordning, der skal implementeres
Må der være navneskilt på døren på plejehjemmet? Skal elever, der har skiftet skole, klippes ud af gamle skolefotos? Må der stå allergier på kagelisten?
Det kan virke som banale spørgsmål, men ikke desto mindre, så er det spørgsmål, som landets kommuner hver dag er nødt til at tage hensyn til. Årsagen er den nye databeskyttelsesforordning, som kommuner, virksomheder og andre har skullet efterleve siden maj 2018, lyder det fra KL.
Den stiller store krav til behandling af data, som potentielt kan være følsomme, og det har efterladt kommunerne i et 'vildnis af uvished og frygt for sanktioner', skriver organisationen. Samtidig kan det være meget svært for kommunerne at få hjælp, hvis der opstår tvivl.
- Kataloget er egentlig en smule skræmmende, idet det viser mange af de eksempler på, hvad kommunerne hver dag må slås med i forhold til implementeringen og anvendelsen af GDPR i hverdagen. Nogle af eksemplerne er jo direkte groteske, men kommunerne risikerer store sanktioner, hvis der findes fejl, så derfor går man med livrem og seler, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Katalog skal være dialogværktøj
- Der findes mange eksempler på, at GDPR i mange tilfælde ender som et benspænd på det kommunale personale. Vi skal gøre vores ypperste for at beskytte borgernes data, og vores opråb her er på ingen måde et ønske om at gå på kompromis med det. Men i sidste ende, så går GPDR i sin nuværende form ud over kommunernes kerneopgave, nemlig at levere god velfærd til borgerne, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Med det nye benspændskatalog i hånden vil KL tage sagen op med regeringen og EU. Kataloget understreger behovet for handling, og det sætter en tyk streg under, at GDPR har udviklet sig til et 'administrativt monster'.
- Var det her det, vi ville, dengang vi begyndte at arbejde med implementeringen af GDPR? Det er vi nødt til at tage en seriøs snak om, og det er også nødvendigt at se på, om ikke sanktionerne skal hæves eller helt fjernes, så kommunerne ikke har en konstant trussel hængende over hovedet, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Opdateret 4. feb. 12.58:
Rubrikken ændret til 'KL om GDPR-koks: Sosuer må ikke få vist navn på de ældre på smartphonen'. Den hed før blot 'GDPR-koks: Sosuer må ikke få vist navn på de ældre på smartphonen'
Underrubrikken: Tilføljet, at Datatilsynet har svaret. Det har Datatilsynet nemlig - læs: Datatilsynet muger ud i KL's tvivl om håndtering af persondata
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
