KL og Danske Regioner er med i et partnerskab med DA, FH og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Partnerskabet har til formål at medvirke til en ændring af de kulturer, der skaber det kønsopdelte arbejdsmarked og udgiver nu en række anbefalinger, der skal være med til at skabe de nødvendige ændringer. Det skriver KL i en pressemeddelelse.
Anbefalingerne er bl.a. blevet udarbejdet på baggrund af fire dialogmøder med repræsentanter fra de unge selv, uddannelsesinstitutionerne, vejledere og andre aktører på området. På en konference er anbefalingerne netop blevet præsenteret for minister for ligestilling, Marie Bjerre (V).
- Inden for velfærdsområderne er der fantastiske muligheder for at have et inspirerende, spændende og meningsfuldt arbejdsliv. Jeg håber, at vores anbefalinger kan være med til at skabe den kulturforandring, der gør, at endnu flere mennesker kan se sig selv inden for de fag, siger Michael Ziegler (K), formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
Fælles indsats er vigtig
Anbefalingerne peger på flere områder, bl.a. snakken med forældrene om spisebordet, personalet i institutionerne, vejlederne på de enkelte skoler, ledelserne på arbejdspladserne og retorikken i jobopslag.
Heino Knudsen (S), formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, lægger blandt andet vægt på, at en fælles indsats er vigtig.
- Når vi ser på de udfordringer, vi alle ser ind i med faldende ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft, nytter det ikke noget, at vi oven i slæber rundt på fasttømrede normer for, hvilken uddannelse eller job, man skal vælge. Vi må have sluppet alle talenter løs. Det er lettere sagt end gjort. Og ingen kan gøre det alene. Derfor er det vigtigt med en fælles indsats, siger han.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.