KL: Ud med syge-samtaler uden værdi

Tonerne er overvejende støttende i KL's høringssvar til den kommende sygedagpengereform. I hvert fald støtter landsforeningen op om, at indsatsen blandt sygemeldte borgere skal være stærkere og hurtigere hos dem, der er forventet langtidssygmeldte, dvs. længere tid end otte uger. En gruppe borgere, som Rigsrevisionen i denne uge har kritiseret jobcentrene for at hjælpe for lidt med de nuværende sygedagpengeregler.

Sammen med KL's støtte er der også bekymringer i forhold til regeringens lovforslag. Overordnet understreger kommunerne, at præmissen for at reformen er, at den ikke må koste kommunekasserne noget at indføre. På den baggrund stiller KL sig bekymrende over for en række initiativer.

Omsonst med lægeerklæring
Forslaget lægger op til, at en borger skal have en lægeerklæring, hvis borgeren på forhånd forventer at være syg i mere end otte uger. Men det bør der gives dispensation fra, mener KL. I en del tilfælde er det nemlig omsonst, eksempelvis hvis borgeren ved, at han eller hun har foden i gips i to måneder eller på anden måde i forvejen kender sit sygdomsforløb, lyder det.

'KL foreslår, at kommunerne på baggrund af det modtagne oplysningsskema fra borgeren vurderer, om der er behov for en attest, og at det gøres frivilligt for jobcenteret om de lægelige oplysninger skal have karakter af en attest fra egen læge eller oplysninger fra behandlende læge eller sygehus', skriver KL i høringssvaret.

Samtidig foreslår KL, at fristen for at få en lægeerklæring bliver udvidet til 10 dage frem for otte dage, som lovforslaget lægger op til. Problemet ved den korte frist er, at borgeren lettere risikerer at miste sine sygedagpenge, hvis lægeerklæringen ikke er modtaget i tide.

Mindre fremmøde, mere vil-selv
De nuværende sygedagpengeregler har fået stor kritik af bl.a. flere fagforbund for at være rigide og for at sætte sygemeldte borgere i 'kasser'. Ifølge den nye reform skal borgere med mere end otte ugers sygdom møde op på jobcenter hver fjerde uge. Men det er at holde unødigt på borgeren, mener KL. I stedet bør der følges op på den sygemeldtes situation, når det virker passende:

'Hvis den sygemeldte borgere f.eks. har en tid på hospitalet i fem uger, så giver det mening at følge op efter mødet på hospitalet, og ikke før. I nogle tilfælde vil det endvidere være tilstrækkeligt med en telefonisk kontakt. Med den nuværende ordlyd vil bestemmelsen generere samtaler uden værdi', skriver KL i høringssvaret.

Kommunerne foreslår, at der bliver fulgt op på den langtidssygemeldtes situation seks gange på et halvt år frem for det fastlagte interval med hver fjerde uge.

Til gengæld skal den sygemeldte borger ikke have mulighed for at sige 'nej tak' til behandling. Som et to-årigt forsøg kan langtidssygemeldte takke nej til enhver form for behandling. Men hos KL strider det med et princip om, at borgere selv skal deltage aktivt for at blive raske. Og derfor forsøget sættes ned til et år og kun omfatte egentlig medicinsk behandling og indgreb:

'KL foreslår, at 'nej' til behandling kun opfatter operationer og medicinsk behandling, og dermed ikke henvisning til træning, fysioterapi, misbrugsbehandling, psykolog mm. Et nej til behandling kan få (..) betydning for tilkendelsen af fleksjob og førtidspension', skriver KL.

Et lettere system med IT
I den positive ende roser KL forslaget om at gøre sygedagpengesystemet mere digitalt. Borgeren skal fx have mulighed for at booke møder og navigere i sin sag online.

Det kræver dog, at it-systemet bag er let og intuitivt at bruge, understreger KL, samtidig med at data kan blive udvekslet mellem forvaltninger og sektorer. Og så skal kommunerne selv kunne bestemme, hvilken it-løsning systemet skal køre på, lyder det.

Men da Udbetaling Danmark i øjeblikket arbejder på at udbedre fejl i udbetalingssystemet, og NemRefusion er i udbud frem til sommer, må borgerne forvente længere sagsgange frem til udgangen af 2015, hvor det digitale system bag sygedagpenge-ordningen kan fungere optimalt, understreger KL.

hns