Kønsopdelt svømning får nydanske piger i baljen - og møder kritik

KØBENHAVN: Hovedstadens Svømmeklub har fået hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række religiøse og kulturelle krav fra pigerne og deres forældre.  Svømmetræningen er kønsopdelt, vinduespartierne er slørede, ligesom klubben har indkøbt såkaldte burkinier til de piger, der ønsker at tage uddannelsen som svømmetræner, hvor kønsopdeling ikke kan forventes, skriver BT.

Til gengæld har 246 nydanske piger i alderen fem-12 år lært at svømme, og det er en klar fremgang sammenlignet med tidligere. Direktør Lars Sørensen fra Hovedstadens Svømmeklub frehæver, at det er lykkedes at få skabt et svømmetilbud til en målgruppe, som ellers er svær at få til at svømme på grund af religion.

Berlingske har tidligere beskrevet idrætsforeningernes udfordringer med at få piger med indvandrerbaggrund ind i sportshallerne. I 2011 viste en undersøgelse fra Dansk Idrætsforbund, at mens 28 pct. af etniske danskere er medlemmer af idrætsklubber, er tallet for indvandrere kun 18 pct.

Men Hovedstadens Svømmeklub tager de forkerte hensyn, når de tillader piger med indvandrerbaggrund at gå til svømning uden drenge på holdet, siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen

- Det her er et af de misforstået hensyn, som vi har taget de sidste 40 år, som har fået hele integrationsindsatsen til at slå fejl. Jeg forstår godt tankegangen, men man gør de mennesker en bjørnetjeneste. I Danmark kan man godt gå i svømmehallen uden risiko for at blive forulempet og være nervøs for at møde en dreng. For sådan gør vi i Danmark, og det bliver man nødt til at acceptere, når man lever i det danske samfund, siger han.

Hvis nu det kan få flere af de her piger til at gå i svømning, hvorfor er det så stort et problem?

- Det er vigtigere at få pigerne integreret, end det er at lære dem at svømme.

Ifølge BT tilbyder Gellerupbadet i Aarhus ligeledes kvindesvømning om lørdagen, hvor vinduespartierne er tildækkede, mens Vollsmose Idrætsforening står for 'svømning for etniske kvinder' hver tirsdag.

Man glemmer blufærdigheden
Kultursociolog og lektor ved Syddansk Universitet Mehmet Necef har i mange år beskæftiget sig med integration og har skrevet flere bøger om emnet. Ifølge ham skader det ikke integrationen, når Hovedstadens Svømmeklub tilbyder kønsopdelt svømmeundervisning bag tildækkede vinduer:

- Det er ikke fejlslagen integration. Vi må skelne mellem, hvad der er vigtige principper, og hvad der er mindre vigtigt. Vi skal selvfølgelig ikke acceptere omskæring af kvinder i Danmark. Det strider direkte mod danske værdier og menneskerettighederne.

- Men at svømmeklubber har pigehold og slører vinduerne, synes jeg er af anden karakter. Det støder ikke direkte mod vores værdier. Vi skal ikke være principryttere. Hensigten er en langsigtet integrationsproces, og det er positivt, at pigerne kommer ud og svømmer.

- Ofte lyder det, at pigerne ikke får lov, men man glemmer, at det er en vanesag at svømme uden meget tøj og sammen med det andet køn. Og for mange pigers vedkommende er der tale om blufærdighed, når de ikke tager i svømmehallen.

- Social integration tager tid, og det er et skridt på vejen til, at unge piger vænner sig til kulturen i en svømmehal, og man kan håbe, at de efter et stykke tid ikke har noget imod at svømme med det andet køn.

ka / Ritzau