KOLDING: Kolding Kommune hjælper sammen med Den Sociale Kapitalfonds acceleratorprogram virksomheder med at skabe vækst, som de kan bruge til at ansætte borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, skriver JydskeVestkysten. Siden april har tre involverede virksomheder taget tre ledige i praktik, én er kommet i løntilskud, fire har fået et fleksjob, og der er skabt syv ordinære job, mens flere stillinger er på vej.
På landsplan deltog fire kommuner i projektet, og vækstkonsulent Hugo Kold Søndergaard, Kolding Kommune, fortæller, at de efter seks måneders intensiv forretningsudvikling i gennemsnit vækstede 25 pct. på beskæftigelse og 43 pct. på indtjening.
Ud over acceleratorprogrammet har seks nationale, socialøkonomiske virksomheder etableret sig i Kolding. Der er to lokale socialøkonomiske virksomheder, og fem andre virksomheder deltager i Syddansk Universitets forretningsudviklings-program. Social- og sundhedsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget vil nu samarbejde med Business Kolding om et miniforløb for fire til otte virksomheder - inspireret af acceleratorprogrammet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.