I en principiel afgørelse kritiserer Ankestyrelsen nu en kommune, der har vejledt en ledig forkert til at hæve en pensionsopsparing på knap 63.000 kr. Han kunne have ladet 50.000 kr. stå til sin pensionstid, uden det havde fået betydning for hans kontanthjælp. Det skriver Fagbladet 3F. Derfor pålægger Ankestyrelsen nu kommunen at efterbetale manden den kontanthjælp, han kunne have fået, hvis han havde fået korrekt rådgivning fra begyndelsen.
I de første seks måneder med kontanthjælp tages der ikke hensyn til eventuelle pensionsopsparinger. I den aktuelle sag slår Ankestyrelsen fast, at kommunen skulle have fortalt den ledige, at han kunne have ladet 50.000 stå på ordningen, uden det ville få betydning for hans kontanthjælp. Manden havde også en arbejdsmarkedspension på over en halv million kroner, der ikke kan hæves før tid. Derfor skal den efter reglerne ikke tælle med ved beregning af kontanthjælp. Alligevel inddrog kommunen arbejdsmarkedspensionen i sin argumentation.
- Ankestyrelsen skriver, at kommunen har været inde i en retsvildfarelse, da de rådgav manden forkert. Det er stærke ord, siger Jan. V. Hansen, vicedirektør for brancheorganisationen Forsikring & Pension.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.