Kommuner bekæmper ensomhed i blinde

Daværende ældreminister Thyra Frank (LA) fortalte i august 2018 begejstret, at den tidligere regering ville give kommunerne 400 mio. kr. over fire år for bedre at kunne bekæmpe ensomhed blandt ældre.

Indsatsen mod ensomhed er igen kommet højt op på den politiske dagsorden, efter at både Dronningen og statsminister Mette Frederiksen (S) tog det op i deres nytårstaler, men hvad er der egentlig kommet ud af de foreløbig 100 mio. kr., som kommunerne i 2019 fik til en indsats mod 'sorg, ensomhed og selvmord'?

Det har Kristeligt Dagblad spurgt en række eksperter med indsigt i ensomhedsproblemerne om, men ingen har kunnet give et klart svar.

- Det er meget svært at få et overblik over, hvordan pengene er blevet brugt, siger konsulent David Vincent Nielsen fra Ældresagen.

Han peger på, at pengene er blevet fordelt via den sædvanlige fordelingsnøgle, som staten bruger, når den giver kommunerne bloktilskud på ældreområdet.

- Pengene er sendt direkte til de kommunale kasser med den ene betingelse, at ensomhed skulle skrives ind i kommunernes værdighedspolitikker inden udgangen af 2019. Det har langt de fleste også gjort, siger han.

- Man kan sige med sikkerhed, at nogle kommuner er langt fremme i skoene og gør mere, end de skal, mens andre kommuner har skåret mere ned på udgifterne, end det, de har fået ekstra i tilskud. En række kommuner har for eksempel helt fjernet klippekortordninger, hvor svækkede ældre har kunnet vælge ekstra timer en aktivitet, der gav dem glæde i livet.

Komplekst
I et større perspektiv er udfordringen, at ensomhed også rent videnskabeligt er et meget komplekst begreb uden kendte løsninger på samfundsniveau. Det tætteste, man i den internationale forskning kommer et svar, er, at øget social kontakt og social støtte giver en lille, men klar effekt i retning af mindre ensomhed. Desuden kan gruppebaserede indsatser give en virkning.

- Generelt mangler der forskning på området, siger David Vincent Nielsen.

Sammen med seniorforsker Mathias Kamp Lasgaard fra Syddansk Universitet er han ved at rejse knap 15 mio. kr. til et forskningsprojekt om ensomhed i en enkelt kommune.

- Det ville være klogere investeret end at sprede millioner ud på alle kommuner, siger han.

Ensomhed er langtfra kun et problem for ældre. Den senest tilgængelige undersøgelse fra 2017 viste, at 350.000 borgere herhjemme føler sig svært ensomme, og heraf er 120.000 i aldersgruppen 16-29 år. Blandt de ældre er der 50.000, som føler sig svært ensomme, og det er især mennesker på 85 år eller derovre, som er ramt.

Sundhedsstyrelsen udgav for nylig en rapport om indsatsen mod ensomhed blandt ældre i 12 kommuner. De havde fået 30 mio. kr. til aktiviteter, der over et halvt år kunne mindske ensomheden for ældre, der modtog meget hjemmepleje.

Også her viste det sig imidlertid vanskeligt at finde helt entydige konklusioner. Aktiviteterne kunne for eksempel være udflugter, fællesspisning, fællessang på café, besøg af besøgsvenner eller hjælp til transport til og fra aktiviteter.

Fokus på de frivillige
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, fortæller, at man med projekterne har fået mere fokus på samspillet mellem kommunerne og de frivillige organisationers fælles indsats mod ensomhed.

- Der er kommet mere fokus på, at hjemmehjælpere og ­sosuassistenter skal vide, hvilke tilbud der er i lokalområdet, siger Christine Swane, som også peger på, at der helt overordnet er behov for et meget mere nuanceret syn på, hvad ensomhed er.

Samme pointe trækker koordinator Majken Lundberg fra Folkebevægelsen mod Ensomhed frem.

- Det er vigtigt at se ensomhed i et livsperspektiv. En meget stor del af de ensomme er unge mellem 16 og 29 år, og de vil jo normalt ikke møde for eksempel en hjemmehjælper eller en anden kommunal medarbejder, som ældre over 85 år ofte gør, siger Majken Lundberg.

- Unge, der er ensomme, fordi de er droppet ud af en uddannelse, kan være henvist til selv at række ud efter hjælp for eksempel fra Røde Kors, Ventilen, Headspace eller en anden organisation, men det kan være svært, også fordi det er svært at erkende, at man er ensom.

ka