Danskerne fortsætter i stigende grad med at arbejde, selvom de har passeret pensionsalderen og kan trække sig tilbage.
Fra 2008 til 2015 er antallet af offentligt ansatte over 65 år steget fra 16.270 til 25.335. Det svarer til, at medarbejdere på 65+ i 2008 udgjorde 1,9 pct. af alle offentligt ansatte, hvor de i 2015 udgjorde 3,1 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Men ifølge Per H. Jensen, der er professor og forsker i tilbagetrækning ved Aalborg Universitet, er der er et stort uforløst potentiale i forhold til at fastholde ældre medarbejdere længere tid til gavn for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Og det er især på offentlige arbejdspladser, at man ikke er gode nok til at motivere ansatte, der kan skimte pensionisttilværelsen i horisonten, til at tage en tørn mere.
- Den offentlige sektor er meget, meget dårlig til at føre seniorpolitik, siger Per H. Jensen og henviser til et studie, hvor han har spurgt personaleansvarlige i både det private og offentlige, om de har en seniorpolitik, og hvordan de bruger den.
- Man har seniorpolitikker, men én ting er, hvad man har skrevet ned på papir, noget andet er, om man i praksis gør noget for at fastholde seniorer, siger Per H. Jensen.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse mere her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.