Kommuner skal huske unges ret til at klage

I starten af juni kontaktede en 17-årig pige Ombudsmandens Børnekontor, fordi hun ønskede at flytte til et andet opholdssted. Forinden havde pigens sagsbehandler afvist pigens ønske. Men kommunen havde glemt at oplyse om en vigtig detalje: At pigen havde ret til at klage. 

Sagen med den 17-årige pige er det seneste eksempel ud af fem hos Ombudsmandens Børnekontor, som kan tyde på, at nogle kommuner forsømmer at fortælle børn og unge over 12 år, at de har ret til at klage. 

- En afgørelse om, at en ung pige skal bo på en bestemt institution, er helt central i hendes liv. Derfor er det meget vigtigt, at kommunerne i den slags sager giver barnet eller den unge besked om, at de har ret til at klage, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

En grundlæggende rettighed
Når en kommune træffer afgørelse om hjælp og støtte til børn og unge efter serviceloven, har børn, der er fyldt 12 år, i mange tilfælde ret til at klage over kommunens afgørelse. Klagen går til Ankestyrelsen, som kontrollerer, at kommunen har fulgt reglerne. 

- At klage er en grundlæggende rettighed. Også for børn. Det er ikke sikkert, at klagen hjælper barnet i sidste ende. Men det giver en øget sikkerhed for, at alt er gået til efter reglerne. Ikke mindst, at kommunen har inddraget barnets perspektiv, siger Jørgen Steen Sørensen.  

Folketingets Ombudsmand har i en anden sag kritiseret Thisted Kommune for ikke at give en 14-årig pige klagevejledning, da kommunen – mod pigens ønske – flyttede hende fra den plejefamilie, hvor hun havde boet det meste af sit liv. 
 

Ombudsmandens brev til Thisted Kommune, (anonymiseret)