Regeringen er sammen med alle Folketingets partier blevet enige om et nyt familieretligt system, hvor hensynet til barnet er altafgørende, oplyser Børne- og Socialministeriet.
Aftalen omfatter bl.a.:
- Etablering af en ny myndighed, Familieretshuset, hvor alle sager starter, og hvor familierne mødes med rådgivning og konflikthåndtering.
- Klar domstolsinddragelse, idet indgribende afgørelser skal træffes ved dom i Familieretten.
- Alle klagesager behandles i domstolssystemet.
- Etablering af en børneenhed, der skal sikre et klart fokus på barnets trivsel i processen.
- Styrket samarbejde med kommunen.
Regeringen vil i efteråret 2018 fremlægge lovforslag, der skal udmønte aftalen. Det nye familieretlige system forventes at stå klar til 1. april 2019.
- Det er lykkedes at få lavet den bredest mulige aftale, som ændrer grundlæggende på den måde, skilsmissefamilier mødes på. Hensynet til barnet er afgørende i det nye system. Med etablering af en særlig børneenhed vil børnene fremover have en voksen, der har fokus på deres behov og ikke forældrenes konflikt, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver på Facebook om den nye aftale:
- Jeg er glad for, at alle Folketingets partier er med i aftalen. Godt at familierne fremover bliver mødt af et system, der ikke optrapper konflikten, men gør en svær situation mindre svær, skriver han.
- Statsforvaltningen bliver nedlagt, og der bliver oprettet et familieretshus, hvor børnene fremover har en voksen, der har fokus på deres behov og ikke forældrenes konflikt.
Ifølge MF og familieordfører Maria Reumer Gjerding (EL) kommer fogedretten i forbindelse med aftalen helt ud af systemet, så børn aldrig i fremtiden skal blive hentet af politiet.
Læs aftaleteksten og en uddybende beskrivelse af de enkelte punkter
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.