Et bredt politisk flertal er nået frem til en aftale om en ny forberedende grunduddannelse (FGU), oplyser Undervisningsministeriet. Alle partier bortset fra Alternativet og Enhedslisten står bag aftalen. KL havde ønsket et fulde ansvar for uddanelsen, men sådan blev det ikke. Kommunerne får derimod hovedansvaret og skal fremover følge alle unge op til 25 år.
Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og som har behov for at afklare deres fremtidige beskæftigelsesvej. FGU erstatter produktionsskolerne og en række andre uddannelser.
- Det her er et skoletilbud af en højere kvalitet, hvor man kan gå hen et sted og både lære dansk og matematik, gå på værksted og få hjælp til ordblindeproblemer, hvis man har det behov, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Elever på den nye uddannelse vil modtage en ydelse, der svarer til SU, og derudover vil der være en gratis madordning på skolerne.
Aftalepartierne er blevet enige om at forankre den forberedende grunduddannelse i statsligt selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen.
De Radikale, der er med i aftalen, er tilfredse med, at der er lagt op til, at omtrent 90 uddannelsessteder skal udbyde den nye uddannelse.
- Vi mener, at man skal kunne tage en uddannelse, uanset hvor i landet man bor. Og hvis man skal få de her unge i skole, er det afgørende, at de ikke skal pendle land og rige rundt. Derfor er vi også glade for, at vi er landet på cirka 90 uddannelsessteder, siger ungdomsuddannelsesordfører Marlene Borst Hansen.
Det er aftalens mål, at 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Omkring 50.000 unge mellem 15 og 25 år uden uddannelse er hverken i gang med en uddannelse eller et job.
- Vi har forpasset muligheden for at lave en endnu bedre uddannelse til en stor gruppe unge, som har alvorligt brug for noget andet, end det de får i dag. Men nu ligger aftalen klar, og vi er klar til at trække i arbejdstøjet og gøre vores for at få opgaven til at lykkes, lyder kommentaren fra KL’s formand Martin Damm (V) til aftalen.
KL-formanden ærgrer sig over, at regeringens ambition om placere det fulde ansvar for denne gruppe unge i kommunerne, ikke er blevet realiseret.
- Den lå lige til højrebenet. Vi kender de unge i kommunerne – fra vores skoler, fra vores ungdomsskoler, fra vores jobcentre og fra vores ungdomsvejledning. Her har vi mulighed for at give de unge en helhedsorienteret indsats. Den ambition har vi stadig. Men vi er bekymrede for, hvordan kommunerne og skolerne reelt kan komme til at arbejde efter samme mål med den arbejdsdeling, der er lagt op til. Derfor ligger der en stor og fælles opgave i at sikre fælles fodslag for at nå de nationale politiske mål.
Brug for fleksibel rammelovgivning
KL's formand kvitterer for, at kommunerne får en central rolle i placeringen af de nye institutioner. Samtidig er kommunernes budskab om de unges behov for fleksibilitet i uddannelsens målgruppe og varighed, i nogen grad blevet imødekommet.
- Målgruppen spænder vidt, og det er uddannelsen nødt til at afspejle. Derfor er det godt, at der er skrevet en vis grad af fleksibilitet ind i aftalen ift. målgruppen og uddannelsens længde, siger KL-formanden.
Martin Damm understreger, at kommunerne nu har brug for en fleksibel rammelovgivning, der kan sikre sammenhæng mellem beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen.
- Det er nødvendigt for, at vi kan løfte de ambitiøse politiske mål, der ligger i aftalen. Når det kommer på plads, ligger der en stor opgave hos os i kommunerne og på institutionerne med at få den nye forberedende grunduddannelse til at virke i praksis. Det er en opgave, som vi skal løfte – alt andet vil være et svigt af de unge, som vi ikke har råd til at miste.
* En ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) bliver den centrale indgang, der skal hjælpe unge op til 25 år.
* FGU skal ifølge regeringen være et enkelt og overskueligt tilbud med høj kvalitet og stor fleksibilitet.
* Der indføres tre alternative spor, der er målrettet de unges forudsætninger: Almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse samt erhvervsgrunduddannelse.
* I alle spor skal der være fokus på praksisnær undervisning, dansk og matematik, holdfællesskab, digital dannelse og teknologiforståelse.
* Obligatoriske prøver efter hvert modul.
* Klare mål for progression og trivsel.
* Samlet maksimal varighed på uddannelsen er to år.
* Kompetenceløft af lederne og lærere.
* Fokus på ledelsesopgaven.
* Undervisningen foregår i et inkluderende læringsmiljø.
* Specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelse.
* Skoleydelse svarende til produktionsskoleydelse, men med tillæg til forsørgere.
Kommunerne får hovedansvaret for at nå målet:
* Kommunerne skal følge alle unge op til 25 år.
* Kommunerne skal sørge for én plan, der fører til uddannelse eller beskæftigelse.
* Kommunerne skal sørge for én fast kontaktperson under hele forløbet, hvis der er behov.
* Målet er, at der skal være cirka 75 pct. uddannelsessteder spredt over hele landet, heraf skal cirka 25 være såkaldte moderinstitutioner.
* I 2030 skal 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, og andelen af de unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
