RINGKØBING-SKJERN: Selvom store prisstigninger også rammer i de kommunale køkkener og giver underskud, så skal kommunerne ikke regne med støtte fra Christiansborg i form af ekstra penge eller ændring af loftet for egenprisen pr. måltid, som fx den ældre skal betale. Og løsningen er i al fald ikke at hæve egenbetalingen for de ældre, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) til DR.
- De stigende priser rammer alle danskere hårdt, men de rammer særligt hårdt for dem, der har mindst. Det gælder for eksempel de ældre. Vi mener ikke, at en løsning i de her økonomisk udfordrende tider er at sætte brugerbetalingen op for de ældre, siger hun.
Reaktionen kommer efter et eksempel fra Ringkøbing-Skjern, hvor stigende priser har givet et underskud på 700.000 kr. i det kommunale køkken Åkanden, der står for maden til de fleste plejehjem og de fleste af de hjemmeboende ældre, der får leveret. Det forventede underskud for hele året er på 1 mio.kr. "Vi har brug for Folketingets hjælp," siger formanden for social- og sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard (KD) til kanalen.
Bunden opgave
Han erkendte dog torsdag over for P1 Morgen, at der er tale om en bunden kommunal opgave og sagde, at han har bedt forvaltningen om et overblik på udgifterne for alle kommunale køkkener.
Loftet for egenbetaling er her i 2022 på 57 kr. pr. måltid, og fra det kommunale køkken Åkanden har den i år været på 56 kr. På social- sundhedsudvalgsmødet 12. oktober blev det godkendt, at Åkanden næste år kan hæve prisen til Social- og Ældreministeriets forventede loft på 58 kr. pr. måltid. Dog også med mulighed for en lille portion til 55 kr.
Dermed henter det kommunale køkken noget af underskuddet: "Ved at anvende ministerets maksimale takst for 2023 vil Åkanden få en merindtægt skønnet til 280.000 kr. til delvis dækning af de øgede udgifter," fremgår det af mødereferatet. Udvalget vedtog også, er der skulle arbejdes videre med "en analyse af budgetudfordringen med henblik på at anvise løsningsforslag".
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.