Kompasset står på moderat vækst

De foreløbige BNP-tal peger på en moderat økonomisk vækst i 2016 på 1,1 pct.

Dette skøn bygger på, at BNP-indikatoren for 4. kvartal viste en sæsonkorrigeret realvækst på 0,4 pct. Således ser fremgangen fra årets første tre kvartaler ud til at fortsætte.

Den økonomiske vækst i Danmark halter dog lidt bag efter nogle af de lande, som vi typisk sammenligner os med. Noget af forklaringen ligger i en dansk tilbagegang i andet halvår af 2015, som har givet et lavt udgangspunkt for 2016.

I 4. kvartal voksede BNP med 0,5 pct. i EU, og i USA lå væksten også på 0,5 pct. For hele 2016 lå den danske vækst under både EU's og USA's, der voksede med hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct.

Der pumpes månedligt næsten 20.00 nyregistrerede personbiler ud på de danske landeveje. Ikke underligt, at man bruger mere og mere tid i bilkøerne ind til byen.

I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i januar 2017 på 19.500, og det er 19 pct. flere end i januar sidste år. Husholdningerne stod for 12.200, og det er 16 pct. flere end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 9.800 købte og 2.400 leasede biler. Antallet af købte biler lå 14 pct. højere end i januar 2016, mens de leasede lå 22 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.300 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.300 i januar 2017, hvilket er 25 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 21 pct. højere, mens de leasede var 26 pct. højere.

Til gengæld må man konstatere, at salget af el-biler er totalt dødt. Der blev kun registreret fem nye elbiler i januar 2017 mod 65 i 2016. Der var også kun ti nye benzinhybridbiler mod 19 i 2016. Afgiftsændringer får hele skylden.

Det ser ud til, at inflationen stille og roligt, er ved at krybe opad. Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,9 pct. i januar2017 i forhold til samme måned sidste år. I december var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 0,5 pct. I forhold til seneste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. charterrejser samt benzin og diesel trukket årsstigningen i forbrugerprisindekset op.

Priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer steg med 1,3 pct. i januar i forhold til samme måned sidste år. Varer steg 0,4 pct., hvilket er det højeste siden februar 2013. Det er bl.a. højere prisstigninger på benzin og diesel, der trækker årsstigningen på varer op.

Da Danmark er en lille åben økonomi, kan en væsentlig del af prisstigningerne henføres til stigende importpriser.

Det samlede producentprisindeks for varer steg med 2,9 pct. i tre-måneders perioden november 2016 - januar 2017 i forhold til de foregående tre måneder august-oktober 2016. I samme periode steg importprisindeks for varer med 1,2 pct. Siden januar 2016 er producentprisindeks for varer steget med 4,1 pct., mens importprisindekset er steget med 1,8 pct.

Siden januar 2016 er importprisindeks for varer steget med 1,8 pct. Dette skyldes stigende importpriser i industri på 0,9 pct., samt stigende importpriser i råstofindvinding på 50 pct. Årsudviklingen i industri er bl.a. påvirket af prisstigninger i metalindustrien og anden fødevareindustri.

Befolkningstallet i Danmark er i lighed med pristallet, dog uden nogen som helst sammenhæng, lige så stille krøbet i vejret. I 2016 blev der født 61.600 børn. Det er 3.400 flere end året før, hvilket svarer til en stigning på 5,9 pct. Specielt i årets første tre kvartaler blev der født flere børn, hele 7,2 pct. flere end samme kvartaler året før. Man skal faktisk tilbage til 2010 for at finde et højere fødselstal.

Folketallet i Danmark var i slutningen af året 2016 vokset til lidt under 5.750.000 personer. Det er en vækst på lidt under 42.000 personer eller 0,7 pct. i forhold til året før. Netto-indvandringen bidrager helt tydeligt med størstedelen af tilvæksten.

Men befolkningsvæksten er langt fra ligeligt fordelt over landsdelene.

I 43 kommuner – lidt under halvdelen af alle kommuner i Danmark - blev der født flere, end der døde i 2016. De største fødselsoverskud i andel af befolkningen findes i København, Aarhus, Frederiksberg og Ishøj. I 55 kommuner døde der flere, end der blev født. De største fødselsunderskud i forhold til befolkningens størrelse findes i ø-kommunerne, som også er de kommuner med de højeste gennemsnitsaldre.

Det at blive 100 år eller mere er langt mindre sjældent end tidligere. Næsten 1.200 personer havde med indgangen til 2017 rundet de 100 år. Det er det højeste antal nogensinde. Der er 8 pct. flere over 100 år end sidste år og hele 24 pct. flere end for fem år siden. 

Indvandringen til Danmark løjede af i 2016 - set i forhold til situationen i 2015. I alt indvandrede 94.400 personer til Danmark i 2016. Af dem var 22.200 danske statsborgere og 72.200 udenlandske statsborgere. De tilsvarende tal i 2015 var, at der indvandrerede 98.900 personer, hvoraf 22.500 var danske statsborgere og 76.300 havde udenlandsk oprindelse.

Det var især antallet af syriske flygtninge, der faldt i antal. I 2016 var indvandringen af syriske flygtninge på 9.000 personer, hvilket var 22 pct. færre end året før. På trods af faldet er det dog stadigvæk 42 pct. højere end den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.300 indvandringer. Alle andre grupper end de syriske flygtninge har i de seneste fem år haft en nogenlunde stigende stabil udvikling.

Modtagelsen af flygtninge i Danmark er ikke ligeligt fordelt på kommuner. Hvis man fordeler de lidt over 72.000 udenlandske indvandrere, der ankom i 2016, på de modtagende kommuner, ses det, at Frederiksberg Kommune har fået flest indvandringer. På de efterfølgende pladser kommer København, Lyngby-Taarbæk og Gentofte. I bunden ligger Læsø Kommune med færrest indvandringer pr. 1.000 indbyggere.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'