
Med Regeringens Ghettoudspil er der igen kommet fornyet fokus på kriminalitet. Og i den forgangne uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse over kriminaliteten i 2017. Her blev det oplyst, at der i 2017 blev anmeldt 27.026 tilfælde af vold til politiet. Det er 4.600 eller 20 pct. flere end i 2016. En tilsvarende stigning skete fra 2015 til 2016. Hermed er antallet af voldsanmeldelser kommet op på et noget højere niveau end de 17.000-18.000 anmeldelser, der årligt har været anmeldt i perioden 2008-2015.
Den største stigning fra 2016 til 2017 vedrører forbrydelse mod liv og legeme, der steg fra 487 anmeldelser i 2016 til 2.097 anmeldelser i 2017. Disse anmeldelser vedrører for en meget stor dels vedkommende de mange tilfælde af løsnede hjulbolte, der fandt sted i foråret og sommeren 2017.
Anmeldelser af seksualforbrydelser steg fra 4.400 i 2016 til 6.900 i 2017. Det svarer til en stigning på 55 pct. En væsentlig del af stigningen vedrører flere anmeldelser af børnepornografi. Der blev således anmeldt 1.400 tilfælde af udbredelse af børnepornografi i 2017 mod lidt over 100 i 2016. Tilsvarende blev der anmeldt ca. 300 tilfælde af besiddelse af børnepornografi i 2017 mod igen lidt over 100 tilfælde i 2016. Der var også en stor stigning i antallet af anmeldelser inden for gruppen af blufærdighedskrænkelser i øvrigt, der omfatter beluring og verbal/anden uanstændighed.
Denne type seksualforbrydelse steg fra 800 i 2016 til 1.800 i 2017. Både stigningen i børnepornografi og i blufærdighedskrænkelser vedrører for en stor dels vedkommende et enkelt materiale, der er blevet delt mange gange. Antallet af voldtægtsanmeldelser har været stigende de sidste par år. Fra 2016 til 2017 var stigningen med 150 flere anmeldelser på 19 pct. Stigningen skal formentlig ses i sammenhæng med en ændret praksis hos politiet ved registrering af voldtægtsanmeldelser.
Mens volden ser ud til at stige, er tendensen modsat, når snakken falder på fx indbrud. For i 2017 fortsatte den udvikling, der har været gældende i en årrække, med færre indbrud og flere bedragerier. Antallet af anmeldte bedragerier steg således med 4.400, svarende til en stigning på 11 pct. Omvendt faldt det samlede antal af anmeldte indbrud med 5.200 eller 9 pct. fra 2016 til 2017.
Indvandrere i servicefag
En meget stor del af den professionelle rengøring i Danmark foretages af indvandrere. Det samme gælder for en lang række andre servicefag.
Indvandrerbeskæftigelsen i det hele taget hænger i høj grad sammen med en generel stigning i den samlede beskæftigelse.
I branchen ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere var der 23.400 beskæftigede indvandrere i 2016. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen var 34 pct., og dermed havde branchen den største andel af beskæftigede indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2016. I 2016 var der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv., hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund.
I 2016 udgjorde indvandrere 9,8 pct. af alle beskæftigede, og andelen er steget med 1,8 procentpoint siden 2012, hvor beskæftigelsen var på sit laveste i dette årti.
I absolutte tal tegner branchen restauranter sig for den største stigning med 7.400 flere beskæftigede indvandrere i 2016 sammenlignet med 2012. Det svarer til, at andelen af beskæftigede indvandrere i branchen er steget fra 23 pct. i 2012 til 26 pct. i 2016.
Børnefamilier ramt hårdt
Kontanthjælpsloftets reduktion af boligstøtten rammer især børnefamilier hårdt. Mere end 80 pct. af de familier der får reduceret boligstøtte har børn. Det ses af, at 13.700 ud af 16.500 husstande underlagt kontanthjælpsloftet har børn. Disse husstande har tilsammen 27.800 børn. Eksempelvis er der lidt over 4.000 husstande med to børn, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, og som før kontanthjælpsreformen i 2016 var berettiget til næsten 3.000 kr. månedligt i boligstøtte.
Efter kontanthjælpsreformen er dette beløb i gennemsnit blevet reduceret til omkring 1.300 kr. udbetalt. De 16.500 husstande berørt af kontanthjælpsloftet fik i gennemsnit reduceret deres boligstøtte fra 2.600 kr. til omkring 1.100 kr. om måneden. For 500 husstande er boligstøtten efter loftreduktionen blevet skåret ned til et rent nul.
På randen af en storkonflikt på det offentlige område, kom Danmarks Statistik med oplysninger om udviklingen i timelønnen for 4. kvartal 2017, hvor gennemsnitslønnen steg pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 1,5 pct. og 1,8 pct. i forhold til samme kvartal 2016. I forhold til kvartalet før er det en markant lavere stigning på årsbasis for de kommunalt ansatte, hvor den var 2,4 pct.
Også for de ansatte i regionerne aftog årsstigningen i forhold til 3. kvartal 2017, hvor den var 2,2 pct., svarende til et fald på 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,8 pct., hvilket er 0,1 procentpoint mindre end i 3. kvartal 2017. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i sidste års 4. kvartal uændret i forhold til kvartalet før på 1,7 pct.
Selvom danskerne måske synes, at de har meget at bekymre sig om, svækker det ikke deres købelyst. For godt nok var detailsalget i januar 2018 beskedent 0,2 pct. lavere end i december 2017, men nedgangen kom efter et rekordhøjt salg i november 2017. Detailsalget lå i perioden november 2017 til januar 2018 ikke mindre end 0,6 pct. højere end salget i august-oktober 2017. Niveauet er også højt sammenlignet med de foregående år, hvilket er i god overensstemmelse med udviklingen i folks forbrugertillid.
Hvis detailsalget kun korrigeres for prisudviklingen var detailsalget i januar 2018 faktisk 1,6 pct. højere end i januar 2017. Salget af beklædning mv. var dog 3,8 pct. lavere. Salget af fødevarer og andre dagligvarer var også 0,9 pct. lavere, men til gengæld var salget af andre forbrugsvarer 5,2 pct. højere.
Øget bilsalg
Bekymringen kan nu også ligge på et relativt lille sted, når man ser på udviklingen i nationens bruttonationalprodukt (BNP). For det steg med 1,0 pct. i 4. kvartal 2017, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i hele 2017 blev især holdt oppe af eksporten, der var påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som blev henført til 1. kvartal 2017.
I 4. kvartal 2017 bidrog især bilsalget til fremgangen i privatforbruget på 1,3 pct. Fraregnes anskaffelse af køretøjer, steg privatforbruget således kun med 0,1 pct. Til trods for at biler overvejende er importerede, påvirker de den danske aktivitet gennem stigning i produktskatter og de serviceydelser, der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i 4. kvartal 2017. Efter tilbagegang i 3. kvartal 2017 er der igen vækst at spore i udenrigshandlen, hvor importen steg med 2,5 pct. og eksporten steg med 1,3 pct. Bruttoinvesteringerne steg med 5,1 pct. i 4. kvartal 2017, især drevet af investeringer i boliger og lagre.
Den gode økonomi i Danmark afspejles også i selskabskatten, der endog er sat en smule ned. Selskabsskatten indbragte nemlig 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarer effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct.
Det er dog langt fra alle selskaber, der betaler skat – faktisk er det kun lidt over en fjerdedel af selskaberne, der bidrager til festen. Lidt mere når der korrigeres for datter- og koncernforbundne selskaber.
I 2016 var der 264.500 registrerede selskaber. Af disse havde 73.000, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005.
Industrien kom sig
Dansk industri er også kommet sig efter den økonomiske nedtur, der indtrådte i slutningen af 2008, og som bankede rigtigt igennem i 2009.
Den samlede omsætning for råstofindvinding, herunder råolie og naturgas, og industri i 2017 var 786 mia. kr. Det er en stigning på 23 mia. kr. i forhold til 2016, svarende til 3,0 pct. Sammenlignes der med 2008, som var toppen i højkonjunkturen før sidste finanskrise, er den samlede omsætning gået 5,1 pct. frem. Omsætningen i industrien alene steg med 19 mia. kr. fra 2016 til 2017 til 759 mia. kr., svarende til 2,5 pct. Set i forhold til 2008 er der sket en fremgang på 12,3 pct. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, salg af handelsvarer (dvs. varer fremstillet af andre) samt opstillingsarbejde, reparationsarbejde og lønarbejde for andre mv.
Fremgangen har været ret bredt funderet. Fra 2016 til 2017 var der omsætningsfremgang i 9 ud af 12 branchegrupper, hvoraf de største stigninger var i branchegrupperne kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 10,3 pct. og medicinalindustri med 9,4 pct. I de to branchegrupper med omsætningsfald fra 2016 til 2017 var det største fald i branchegruppen maskinindustri, der bl.a. omfatter vindmølleindustrien, med 5,1 pct.
Med god økonomi følger ofte faldende arbejdsløshed. Det skete også her i januar. I januar 2018 var bruttoledigheden 2.000 fuldtidspersoner lavere end i december 2017, idet bruttoledigheden faldt fra 113.200 til 111.200, svarende til en ledighedsprocent på 4,1 pct. for begge måneder. En del af det fortsatte fald i den sæsonkorrigerede bruttoledighed kan tilskrives udviklingen i antallet af bruttoledige integrationsydelsesmodtagere. I faktiske tal faldt denne gruppe nemlig lidt fra december 2017 til januar 2018, mens den steg kraftigt i samme periode året før.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.