Kun få takker nej til efterværn

I perioden 2011-2014 var der i alt 27.213 unge i målgruppen for efterværn. De er altså tidligere anbragte børn og unge, som i årene efter har mulighed for at få støtte til overgangen til voksenlivet.

Men kun cirka 60 pct. modtog en eller flere efterværnsforanstaltninger.

Alligevel skyldes det ikke, at de unge takker nej til efterværnstilbuddet, som man ellers tidligere har kunnet forstå på både politikere og organisationer. Det viser en undersøgelse, som Deloitte har lavet for Socialstyrelsen.

I analysen vurderer Deloitte, at det er mellem otte og 14 pct. af de unge, som ikke modtager efterværn, der afslår et efterværnstilbud.

Ifølge undersøgelsen er der en lang række karakteristiska, som er fælles for både de unge i målgruppen som modtager efterværn, og de, som ikke gør. Her har undersøgelsen blandt andet kigget nærmere på køn, alder, etnicitet, uddannelse samt kontakt med rets- og sundhedsvæsen.

I forhold til resten af befolkningen generelt skiller målgruppen for efterværn sig ud ved at have flere sociale og psykiske problemer, ligesom de er udfordret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Større støttebehov udløser andre ydelser
De resterende 40 pct. af de tidligere anbragte unge, som egentlig er i målgruppen for at modtage efterværn, men ikke får det, modtager ofte andre foranstaltninger.

En del har et støttebehov, der rækker udover, hvad der kan imødekommes med efterværn, og overgår derfor til en støtteforanstaltning på voksenområdet. Analysens forsigtige estimat er, at dette gælder ca. halvdelen af de unge i denne gruppe.

Derudover kan unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne blive tildelt efterværn efter servicelovens § 76a. Disse unge indgår ikke i målgruppen i Deloittes analyse.

Endelig kan en række andre omstændigheder medføre, at unge i målgruppen ikke modtager efterværn, fx en ungdomssanktion.

Langt størstedelen af de unge, der hverken modtager efterværn eller støtte efter voksenbestemmelserne, modtager indkomsterstattende ydelser, som kontanthjælp og SU, samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud. Generelt vil denne gruppe primært udgøres af unge, der ikke vurderes i stand til at opfylde kriterierne for efterværn eller anden støtte under sociallovgivningen.

Forskellig praksis fra kommune til kommune
Ifølge undersøgelsen er der en lang række karakteristika, som er fælles for både de unge i målgruppen som modtager efterværn, og de, som ikke gør. Her har undersøgelsen blandt andet kigget nærmere på køn, alder, etnicitet, uddannelse samt kontakt med rets- og sundhedsvæsen.

I forhold til resten af befolkningen generelt skiller målgruppen for efterværn sig ud ved at have flere sociale og psykiske problemer, ligesom de er udfordret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Til gengæld er der forskel i praksis fra kommune til kommune. Derfor kan en ung, som ville få tilbudt et efterværn i Xkøbing Kommune, i stedet få tilbudt en anden foranstaltning i Zsted Kommune. Det skyldes ifølge analysen, at kommunerne både har forskellige  tildelingskriterier for og sagsbehandling af efterværn. Og de to ting er altså afgørende for, om unge modtager efterværn.

Når Deloitte kigger på, hvad der ligger til grund for, at unge får - eller ikke får - tilbudt efterværn, kan der også identificeres signifikante sammenhænge mellem de unges foranstaltningshistorik i det kommunale system og sandsynligheden for at modtage efterværn.

Det vil altså sige, at sandsynligheden for at modtage efterværn stiger, jo ældre den unge er, når vedkommende modtager den første foranstaltning. Sandsynligheden øges også med antallet af foranstaltninger. Omvendt falder sandsynligheden for efterværn, hvis den unge har skiftet bopælskommune mange gange, hvilket kan ses som udtryk for en øget risiko for, at den unge 'falder mellem to stole'.

Læs hele analysen her