Efter et par store spring opad skifter kurven for første gang siden 2015 retning for anmeldte voldsforbrydelser. I 4. kvartal 2017 blev der anmeldt 6.700 voldsforbrydelser. Det svarer til et fald på 1 pct. i forhold til 3. kvartal.
Den kraftige stigning i anmeldelser af vold de seneste to år vedrører først og fremmest en stigning i anmeldelser af vold mod offentlig myndighed, samt en stigning i anmeldelser af forbrydelser mod liv og legeme, som vedrører de mange tilfælde af løsnede hjulbolte på personbiler i årets 2. og 3. kvartal. Begge disse to typer voldsforbrydelser falder i 4. kvartal.
Anmeldte indbrud har det med at svinge lidt opad og siden lidt nedad. Til gengæld kan man nu ane, at der endelig sker et nedadgående knæk i antal voldsforbrydelser.
Efter en faldende tendens i anmeldte indbrud i beboelser ses der i 4. kvartal 2017 en lille stigning. Der blev anmeldt 7.400 indbrud, og det er 5 pct. flere end i 3. kvartal. Indbrud er udpræget sæsonbetonet, og der er typisk flest indbrud i 4. kvartal. Omkring 80 pct. af de anmeldte indbrud i beboelser omhandler indbrud i villa.
Kommunerne forventer ifølge deres egne vedtagne budgetter samlet set at afholde 5,7 mia. kr. flere nettodriftsudgifter i 2018 end i 2017. Det svarer til en forventet stigning på 1,6 pct. Fraregnet den forventede inflation, er der tale om et stort set uændret udgiftsniveau – måske med en lille tendens opad.
Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr.
Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018.
Noget tyder på, at den danske inflation fortsat ligger på et relativt lavt og fladt niveau, men dog med en opadgående tendens i slutningen af året.
I perioden oktober-december 2017 steg priserne på danskproducerede varer med 1,5 pct. i forhold til de foregående tre måneder juli-september 2017. I samme periode steg priserne på importerede varer 0,8 pct. Over det seneste år er priserne på danskproducerede varer steget med 0,2 pct., mens priserne på importerede varer er steget med 0,5 pct.
Producentpriserne for varer er steget med 0,2 pct. siden december 2016. Denne stigning skyldes stigende priser i råstofindvinding på 11,0 pct. I samme periode er prisudviklingen i industri faldet med 0,4 pct., hvilket særligt er påvirket af faldende priser i fødevareindustrien.
Siden december 2016 er importpriserne for varer steget med 0,5 pct. Dette skyldes både stigende importpriser i råstofindvinding på 11,3 pct., men også stigende importpriser i industri på 0,3 pct. Udviklingen i industri er især påvirket af prisstigninger i metal- og kemivareindustrien.
Tidsbegrænsede stillinger er relativt udbredte i Danmark, men ligger ikke over EU-gennemsnittet.
I 3. kvartal 2017 var 13 pct. af lønmodtagerne i Danmark midlertidigt ansat. Til sammenligning lå EU-gennemsnittet også på 13 pct. EU-medlemslandene med de største andele af midlertidigt ansatte var i 3. kvartal 2017 Spanien med 28 pct. og Polen med 26 pct. Blandt de nordiske EU-medlemslande lå Danmark under både Sverige og Finland, som begge havde en andel af midlertidigt ansatte blandt gruppen af lønmodtagere på 17 pct. At være midlertidigt ansat betyder, at man er ansat i en tidsbegrænset stilling.
De tidsbegrænsede stillinger er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene. Der var i Danmark 11 pct. deltidsbegrænsede stillinger blandt mænd, mens den tilsvarende andel blandt kvinder var 14,0 pct.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
