Kvinder er typisk mest udsat for voldskriminalitet

I 2015 registrerede politiet i alt 18.200 ofre for vold eller trusler. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2014, hvor der blev registreret 17.400 ofre. Antallet af ofre for vold mod privatperson steg med 3 pct. og ofre for trusler med 4 pct. Ofre for vold mod polititjenestemænd faldt med 7 pct., mens ofre for vold mod folk i offentlig tjeneste steg med 21 pct. fra 2.300 i 2014 til 2.800 i 2015.

Tallene viser tydeligt, at der sket en dramatisk stigning i vold inden for social- og sundhedsområdet. På den positive side, kan der dog konstateres et fald i antal ofre, og det skyldes især et fald i ofre af tyverier fra lommer og tasker.

Især kvinder er udsat for voldskriminalitet.

57 pct. af ofrene for personfarlige forbrydelser var kvinder. Størst er kvindernes andel blandt ofrene for seksualforbrydelser, hvor de udgør 89 pct. Også blandt ofrene for tricktyverier og tasketyverier er kvindernes andel meget høj. 76 pct. af ofrene for tricktyverier i beboelse og 65 pct. af ofrene for tricktyverier på gadeplan er kvinder, og kvinder udgør 67 pct. af ofrene for tasketyverier.

Mænd udgør derimod 75 pct. af ofrene for røveri.

Boligstøtten i Danmark er både beløbs- og antalsmæssigt i stigning.

I december 2015 modtog 575.000 husstande en af de tre former for boligstøtte, hvilket er 1,7 pct. flere end i december 2014. Den samlede udbetalte boligstøtte steg med 2,4 pct. og udgjorde 1.2 mia. kr. i december 2015. Det svarer til årlige udgifter i underkanten af 14,5 mia. kr. Husstande der fik boligstøtte modtog i gennemsnit 2.114 kr. i december 2015 (årligt ca. 14.500 kr.), hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til samme måned i 2014.

Højt selskabsskatteprovenu
Det tager sin tid at opgøre selskabsskatten.

Men en foreløbig opgørelse for 2014 viser, at selskabsskatten indbragte 55,8 mia. kr. til staten. Det er en stigning på 1,7 mia. kr., svarende til 3,2 pct., i forhold til 2013. Dette på trods af, at skattesatsen i 2014 blev sat ned fra 25 til 24,5 pct. Dermed er provenuet for selskabsskatten på det højeste niveau, siden den økonomiske krise i 2008 begyndte.

Selskabsskatteprovenuet er kun blevet overgået i 2006. Årsagen til stigningen i skatteprovenuet skyldes at de skatteydende selskabers samlede skattepligtige indkomst steg i 2014 med 11,9 mia. kr. til 253,3 mia. kr. svarende til en stigning på 4,9 pct.

Det er langt fra alle selskaber, der betaler selskabsskat. I 2014 var der 231.254 registrerede selskaber, hvoraf kun 69.365, svarende til 30 pct., havde en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser, og som dermed skulle betale selskabsskat. I 2013 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct.

Det knager
Det knager stadig i flere små virksomheder.

Det ses bl.a. af at der var 201 konkurser i februar i aktive virksomheder mod 211 i januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det svarer til 5 pct. færre. Isoleret set er det fint, men, men, men - i perioden december-februar var der imidlertid 29 pct. flere end i de foregående tre måneder.

Over de seneste tre måneder er der i gennemsnit gået 870 fuldtidsjob tabt hver måned med de virksomheder, som er blevet ramt af konkurs. Det er 18 pct. flere end i de foregående tre måneder. De aktive virksomheder stod for 99 pct. af den konkursramte omsætning i februar.

Privatøkonomien har også sit at slås med. I februar blev der bekendtgjort 253 tvangsauktioner mod 234 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving, hvilket svarer til en stigning på 8 pct. Her er på den lidt længere bane dog en mere positiv tendens. Her var der et fald på 9 pct. i tre-månedersperioden december 2015-februar 2016, hvor der var 794 tvangsauktioner mod 874 i perioden september-november 2015.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'