Den gode nyhed er, at vi lever længere – også i pensionsalderen. Den dårlige nyhed er, at det udfordrer vores pensionssystemer. Især mændene har fået et nøk opad i levetid, så forskellen mellem mænd og kvinders levealder er med årene blevet mindre.
Sagen er, at danskerne lever længere end nogensinde før. Beregnet på baggrund af dødeligheden det seneste år, var middellevetiden 78,8 år for 0-årige mænd og 82,8 år for 0-årige kvinder i 2016. Alene siden år 2000 er det en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder. Denne udvikling er et udtryk for, at dødeligheden er faldet relativt meget for både mænd og kvinder de seneste 16 år. I perioden er forskellen på mænds og kvinders levetid også blevet mindre. I år 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0 år.
Middellevetiden beregnes traditionelt for helt nyfødte. Det betyder at hvis man beregner den forventede restlevetid for 67 årige mænd er den på 16,6 år, og for 67 årige kvinder er den på 19,1 år. Det betyder altså at en mand som er fyldt 67 år, kan i gennemsnit forvente at leve til han er 83,6 år, mens en 67-årig kvinde vil blive 86,1 år. Det er en stigning i restlevetiden på 2,9 år for 67-årige mænd og 2,4 år for 67-årige kvinder siden år 2000. Et forhold der udfordrer mange af de eksisterende pensionssystemer.
Flere fødsler
Ikke alene lever vi længere, men vi føder også flere børn. Dog ikke nok til at kunne reproducere os selv på længere sigt.
Den samlede fertilitet steg fra 1,71 barn pr. kvinde i 2015 til 1,79 barn pr. kvinde i 2016. Det er tredje år i træk, at fertiliteten er steget. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det aktuelle år.
Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år.
De nye forældre ser også ud til at blive lidt yngre end tidligere, og dermed er den stigende fødselsalder for forældrene blevet bremset.
Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år.
Udlandet trækker
Vi rejser som aldrig før. En af årsagerne er, at det er blevet billigere og billigere at flyve. Den internationale konkurrence på flymarkedet er benhård.
Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2016 til 17,3 mio., hvilket var 1,4 mio. eller 8 pct. flere end i 2015. Den internationale rutetrafik steg med 1,2 mio. passagerer eller 10 pct. i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 95.000 eller 5 pct. Til sammenligning rejste 31.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne.
De store lufthavne og udlandet trækker.
Københavns Lufthavn havde 14,5 mio. passagerer i 2016, hvilket er en stigning på 1,2 mio. eller 9 pct. i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 94.000 eller 6 pct. i Billund Lufthavn, mens Aarhus Lufthavn havde 9.000 eller 5 pct. flere passagerer. Aalborg Lufthavn havde 25.000 eller 3 pct. flere passagerer i 2016 sammenlignet med 2015.
På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2016, sammenlagt med 1,1 mio. eller 10 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 95.000 eller 10 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aarhus Lufthavn havde 14.000 eller 22 pct. flere, mens Aalborg havde 24.000 eller 12 pct. færre flyrejsende til udlandet.
Antallet af personer der søger asyl (bruttoantallet) i Danmark i 2016 er faldet drastisk siden det historiske højdepunkt i 2015. Til gengæld er antallet af asylansøgere, efter at de åbenlyst grundløse' (registerantallet) er siet fra, steget.
Personer, der ansøger om asyl i Danmark (bruttoansøgertallet) var i 2016 på 6.200 personer, hvilket er et meget kraftigt fald i forhold til 2015, og er nu på niveau med tallet fra 2012. De personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de 'åbenlyst grundløse' ansøgere er blevet afvist (registreringstallet) er dog steget, og tallet for 2016 er det højeste siden 1993. Sammenligning af bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år skal man passe på med, da der især for 2015 var et efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling.
På trods af et meget kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da ca. 1.300 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2016. I 2015 søgte 8.600 syriske statsborgere asyl. Det et fald på 85 pct.
Flere i job
Lønmodtagerbeskæftigelsen bevæger sig stille og roligt i opadgående retning.
Der var 3.000 flere lønmodtagere i december 2016 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013. I løbet af 2016 er der blevet 46.600 flere personer med et lønmodtagerjob, svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.900. Denne stigning var lidt højere end året før, hvor der i løbet af 2015 blev 41.300 flere personer med et lønmodtagerjob.
Beskæftigelsesfremgangen har været så stor, at flere økonomer er begyndt at advare mod at føre en for lempelig finanspolitik, da skattelettelser og yderligere arbejdsmarkedsreformer kan føre til for stort et pres på arbejdsmarkedet. Dog er man stadig omkring 100.000 færre beskæftigede lønmodtagere i dag end før den økonomiske krise satte ind i 2008.
Den samlede arbejdsstyrke har været nogenlunde uændret i de tre sidste kvartaler af 2016. I 1. kvartal 2016 var der 2.921.000 personer i arbejdsstyrken, mens der i 4. kvartal 2016 var 2.939.000 personer. Størstedelen af stigningen skete fra 1. til 2. kvartal. Korrigeret for normale sæsonudsving er arbejdsstyrken forøget med 18.000 personer i løbet af 2016.
Erhvervsfrekvensen, der angiver hvor stor en andel af befolkningsgruppen, der er i arbejdsstyrken, viser ikke overraskende at mændenes erhvervsfrekvens er højere end kvindernes. Således havde mænd i alderen 15-64 år en erhvervsfrekvens på 82 pct., mens den tilsvarende andel for kvinder var 77 pct.
Især i international sammenhæng er kvindernes erhvervsfrekvens meget høj.
Flere klamme hænder
En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2010 er kommet flere klamme end varme hænder i den offentlige sektor.
Siden 2010 er antallet af offentligt ansatte samlet set faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende.
Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre delsektorer.
Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
