Lærere har lokalaftaler i 34 kommuner

'Det er fuldstændig afgørende, at kommunerne nu ikke indgår lokale aftaler, som begrænser den ledelsesret, vi netop har fået tilbage.' Sådan sagde Michael Ziegler, chefforhandler for KL under konflikten med Danmarks Lærerforening i april 2013. Her præciserede han - umiddelbart efter regeringsindgrebet, der førte til lærernes ændrede arbejdstidsregler - vigtigheden af, at de enkelte kommuner afholder sig fra at indgå lokale aftaler. Men det har en del kommuner alligevel valgt at gøre. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I oktober besluttede kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk således at fritage deres lærere for fuld tilstedeværelse på skolen. Lærerne i denne kommune har altså ligesom før reformen mulighed for at forberede sig derhjemme. Og onsdag kunne Nordvestnyt fortælle, at kommunalpolitikerne i Odsherred barsler med en lignende ordning.

I alt har 34 kommuner indgået lokale arbejdstidsaftaler, oplyser Danmarks Lærerforening, der fortæller, at indholdet af aftalerne er forskelligt, og om man kalder det egentlige aftaler eller fælles forståelsespapirer varierer også.

Aftaler er en forudsætning for samarbejde
En analyse fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, viser, at syv pct. af kommunerne har indgået egentlige aftaler, mens 37 pct. har udarbejdet såkaldte forståelsespapirer. Uanset om man benytter Danmarks Lærerforenings eller Kora's tal, så er det en stor del af landets kommuner, der på den ene eller anden måde går ind og fortolker, supplerer eller erstatter den omstridte lov 409, der fastslår, at lærerne har 'ret og pligt til at være på arbejdsstedet den fulde arbejdstid.'

Det er en god udvikling og en tendens, som man stadig vil se i flere kommuner, mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening:
- Arbejdsgiverne, det vil sige KL og regeringen, har bygget billedet op om, at aftaler er en forhindring. Vi mener, at aftaler er en forudsætning for det gode stykke arbejde. Det skaber fælleshed i det, man gerne vil som skole, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han fortæller, at Danmarks Lærerforening har anbefalet deres kredse at lave aftaler med kommunerne, men at det samtidig er vigtigt, at de går ind i aftaler med forbehold:
- Mange lærere efterlyser større fleksibilitet. Det kan de jo godt få i form af aftaler, men hvis arbejdsbyrden ikke også bliver mindre, så er fleksibilitet ikke noget for os. For så kan lærerne komme til at arbejde hele tiden.

Næppe i trods mod KL
Der er også stor forskel på de aftaler, der er blevet indgået mellem politikere, skoleledere og lærere i de enkelte kommuner. Det understreger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet:

- Det er meget forskelligt, hvordan man har løst det ude lokalt: Nogle kommuner har indgået noget, de kalder aftaler, mens andre kalder det fælles forståelsespapir eller administrationsgrundlag, siger hun og tilføjer, at de lokale aftaler næppe bliver lavet i trods mod regeringen eller KL:
- Jeg tror ikke, at man skal se det som en protest. Ude på skolerne og i de enkelte kommuner er man optaget af at få hverdagen til at fungere. Og der er det jo sådan i Danmark, at man taler sammen. Det er ikke forbudt at indgå i dialoger med hinanden, siger Nana Wesley Hansen.

Hos KL tager man - på trods af de tidligere strenge opfordringer om at lade være - også lokalaftalerne med en gran salt:
- Helt grundlæggende så bestemmer kommunerne selv, og vi blander os ikke i, om de laver lokalaftaler eller ej. Men det er klart, at hvis de ringer og spørger om et godt råd, så fortæller vi dem, at det er bedst at lade være, siger Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg.

ka