FREDERICIA: Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund, når det gælder om at understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en såkaldt baselinemåling, som Vive har gennemført for Red Barnet i Fredericia Kommune - 'Børnenes Brobygger’, oplyser Vive.
Projektet skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling og styrke den tidligt forebyggende indsats. Det skal ske ved at etablere et tæt og koordineret samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet, for eksempel de lokale sportsklubber eller frivillige sociale tilbud.
Tanken bag brobyggerfunktionen er at skabe værdi og sammenhæng for de udsatte børn og unge ved at kombinere den kommunale tilbudsvifte med civilsamfundets mange tilbud.
Målingen viser, at kommunale aktører som for eksempel familiekonsulenter og socialrådgivere i højere grad inddrager løsninger fra civilsamfundet, når de møder børn og unge i en udsat position, end medarbejdere i skoler gør. Flere af de kommunale aktører har henvist børn og unge, og dem, der har henvist, har også henvist flere.
Det gælder både i forhold til tilbud bredt i civilsamfundet og til fritidsaktiviteter gennem Fritidspas, der er et team, der yder fritidsvejledning og samarbejder med sportsklubber, spejderforeninger, rollespilsklubber og den kreative skole i kommunen.
Samtidig vurderer lærere og pædagoger på skolerne, at de ville henvise flere børn og unge, hvis de havde mere tid og viden om civilsamfundets tilbud. Baselinemålingen viser altså, at der tilsyneladende er et potentiale for at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og lærere og pædagoger på skolerne
ka
Metodebaselinemålingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 455 kommunale aktører og 96 repræsentanter fra civilsamfundet i Fredericia Kommune.
Hent rapporten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.