De seneste to år er antallet af lærere, der forlader folkeskolen, steget med 31 pct., viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. 4132 lærere forlod folkeskolen i skoleåret 2012/2013. I skoleåret 2014/2015 var det tal steget til 5406.
Det er en stigning på 31 pct. på to år. Blandt lærere i alderen 35-54 år er stigningen helt oppe på 60 pct.
Ud over lærerflugt døjer folkeskolen også med en udfordring i at tiltrække nye lærere, viser en rundspørge, som Lærerforeningen har foretaget blandt kredsformænd. I tre ud af fire kommuner har der inden for det seneste år været problemer med at rekruttere lærere til ledige lærerstillinger, skriver Berlingske. I stedet står stillingerne ubesatte, og timerne dækkes af andre lærere eller af en vikar uden læreruddannelse.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.