Bruttoledigheden faldt igen i februar, og ledigheden er nu nede på det laveste niveau i syv år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Bruttoledigheden, ledigheden målt på fuldtidsjob og for voksne, faldt med 1700 i februar til 114.600 personer. Det giver en bruttoledighed på 4,3 pct.
Ifølge Jyske Bank er det det laveste niveau siden marts 2009. Siden midten er 2014 har der kun været to måneder med stigninger i ledigheden.
- 4,3 pct. er bestemt ikke høj arbejdsløshed historisk set. Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte altså i februar. Dermed ser det ud til, at jobopsvinget kan fejre treårs fødselsdag i denne måned, idet beskæftigelsen har været stort set konstant stigende siden april 2013, skriver cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen i en kommentar.
Sløj vækst
Ledigheden er faldet fra 5,4 pct. i februar 2015. Ledigheden falder, og beskæftigelsen stiger, på trods af, at den økonomiske vækst er meget lav og forventes at blive det. Den sløje økonomiske vækst giver ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekymring for, om den lave ledighed kan fortsætte.
- Det er positivt at arbejdsløsheden er faldet. Der er dog en reel risiko for, at den sløje vækst, dansk økonomi igennem længere tid har oplevet, kan bremse jobfremgangen i år.
- Dermed kan vi være på vej mod en periode, hvor arbejdsløsheden ikke kommer til at falde så markant og måske flader mere ud, skriver cheføkonomen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørksted.
Ser man på nettoledigheden, så er den faldet med 2300 personer i februar til 93.200 personer.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.