Ledelseskommission er ude efter de store ansættelsesudvalg

Blandt flere hovedtemaer i ledelseskommissionens arbejde er et ændret samspil med de faglige organisationer, som i det offentlige traditionelt spiller en stor rolle, fx via ansættelsesudvalg og de mange samarbejdsudvalg i det såkaldte MED-system.

Det fremgår af CXO-magasinet, der udgives af konsulentfirmaet PwC, hvor kommissionens formand Allan Søgaard Larsen løfter lidt af sløret for, hvad Ledelseskommissionen vil anbefale og påpege. Om MED-systemet er han blandt andet citeret for:  

'Her bruger vi mange ressourcer. En undersøgelse har kortlagt, at alene i kommunerne svarer tidsforbruget i MED-systemet til 2.000 årsværk. Tager vi regioner og staten med, bliver tallet endnu højere, og det er tankevækkende, at vi ikke rigtig har tal på det.'

Også traditionen med ofte ganske brede ansættelsesudvalg er genstand for det kritiske kommissionsblik:

'Lederne skal i langt højere grad have mulighed for at sætte holdet. Nogle gange sidder der op til 14 mennesker i et ansættelsesudvalg. En af bagsiderne kan være, at faglige repræsentanter kan være tilbøjelige til at vælge den, der giver mindst friktion i en organisation. Men nogle gange handler det måske netop om, at en organisation eller institution har brug for ændringer og nye impulser.

Ifølge CXO-magasinet fokuserer Ledelseskommissionen på tre nøgleindsatser:

• Borgere og virksomheder skal i centrum på alle niveauer
• Politikerne skal understøtte de offentlige ledere, ikke intervenere og detailstyre
• Justeret samspil med faglige organisationer – systemet kan udhule ledelsens indflydelse

ka

Kommissionen blev nedsat af innovationsminister Sophie Løhde (V) i marts 2017 med det formål at komme med konkrete anbefalinger til, hvilke indsatser der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor.  Kommissionen skulle i første omgang have barslet med sine anbefalinger i slutningen af 2017, men det blev skubbet over på den anden side af OK18.