
Mads Bilstrup bliver ny formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS) den 24. november.
Han er i dag er blevet valgt ved fredsvalg blandt foreningens næsten 18.000 medlemmer, oplyser foreningen.
Mads Bilstrup er nuværende regionsformand i DS' Region Nord og har været aktiv i foreningen gennem 20 år.
Den 24. november afløser han Majbrit Berlau, der har siddet i formandsstolen siden 2012 og fra 1. januar bliver en af seks næstformænd i fagbevægelsens nye hovedorganisation - fusionen mellem LO og FTF.
Mads Bilstrup var ansat i beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune gennem ti år og blev i 1997 valgt som tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads. I 2003 blev han valgt som fællestillidsrepræsentant for samtlige socialrådgivere i kommunen, og i 2010 som regionsformand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord. Han har siddet i Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse og forhandlingsdelegation siden 2008.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.