VIBORG: Både rådhusbetjente og politi måtte involveres, da en 38-årig mand onsdag eftermiddag blev vred på en ansat på rådhuset, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Manden var på ydelseskontoret, hvor han skulle fremvise en række dokumenter - formentlig for at kunne få kontanthjælp, oplyser lokalpolitiet.
Af uvisse årsager blev den 38-årige mand sur på den kommunalt ansatte. Han blev så vred, at han sprang om bag disken og tværede sine medbragte dokumenter rundt i ansigtet på sagsbehandleren.
Rådhusbetjente trådte hurtigt til og holdt den vrede mand fast, indtil politiet ankom til rådhuset. Manden kan nu se frem til en sigtelse for vold mod person i offentlig tjeneste.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.