Når et barn bliver tvangsfjernet i Københavns Kommune, har en eller begge forældre oftest indvandrerbaggrund.
- Mit bud er, at det drejer sig om ca. 75 pct. af tvangsfjernelserne. Og ud af de sager har 20-30 procent af børnene ressourcestærke, etniske forældre. Det er altså familier, som udadtil ser velfungerende ud, hvor faren måske er læge, men hvor der foregår stærk social kontrol af børnene, siger formand for børn- og ungeudvalget i København, Rune Dybvad Simonsen (S) til Radio24syv.
Det er børn- og ungeudvalget, som træffer den endelige afgørelse om tvangsfjernelse.
100-150 om året i København
Rune Dybvad Simonsen understreger, at tallene alene er hans vurdering, da det ikke er tilladt for kommunen at føre statistik over, hvilken etnisk herkomst forældrene har i tvangsfjernelsessager.
Der bliver cirka tvangsfjernet 100-150 børn om året i Københavns Kommune.
Ifølge Rune Dybvad Simonsen er den sociale kontrol ofte et resultat af, at familien har nogle forventninger til børnenes opførsel:
- Den sociale kontrol kan eksempelvis udmønte sig i vold på grund af en teenagepiges påklædning eller opførsel. Det kan også være et spørgsmål om, at en pige skal tvangsgiftes væk til en fætter, siger Rune Dybvad Simonsen.
Ved sager om social kontrol er forældrene ofte velfungerende på papiret, men har en helt anden tilgang til opdragelse end etnisk danske familier:
- Vi oplever, at selv med de meget ressourcesvage danske forældre, så kan de ofte godt forstå, at der er et hensyn til barnet, når vi træffer en afgørelse om anbringelse. Sådan er det ikke med de ressourcestærke etniske forældre. Her tænker de ikke på barnets tarv, men på forældrenes egne behov. De føler, at hele familien kan lide skade, hvis eksempelvis en datter opfører sig forkert, siger Rune Dybvad Simonsen.
Han fortæller også, at i mange tilfælde kan en midlertidig tvangsfjernelse løse problemet. Det giver forældrene en tænkepause og gør dem mere interesserede i at indgå i dialog med myndighederne.
Det samme i Aarhus
Samme tendens som opleves i København, ser man også i Aarhus:
- Vi ser også en overvægt af sager, hvor det handler om forældre med indvandrerbaggrund. Måske ikke helt så mange som i København, men det er et flertal,' siger Ango Winther (S), formand for børn og ungeudvalget i Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune har cirka 60-65 tvangsfjernelsessager om året.
Også i Odense oplever man flere tvangsfjernelser fra indvandrerhjem end tidligere, om end tallene ikke er så høje som i København og Aarhus. Det bekræfter formanden for anbringelsesudvalget, Olav Rabølle Nielsen (S). Han vurderer, at stigningen skyldes, at man er blevet bedre til at opdage sagerne om social kontrol i ressourcestærke familier:
- Vi er blevet meget mere opmærksomme på, at omsorgssvigt kan have flere ansigter end dem, vi traditionelt har opfattet i Danmark. Omsorgssvigt handler også om social kontrol. Hvor vi traditionelt og typisk i danske familier snakker om ressourcesvage danske familier, så er det ikke nødvendigvis gældende i de etniske familier. Når vi ser tvangsfjernelsessager i etniske familier kan der meget vel være tale om velbjærgede samfundsborgere, påpeger Olav Rabølle Nielsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
