KOLDING: Med et dobbelttjek vil Kolding Kommune fnedbringe antallet af fejl i sager om handicappede børn. Sidste år var der noget galt i 71 pct. af de klager, som Ankestyrelsen modtog over Kolding Kommune, skriver JydskeVestkysten. Det er kommunens afdeling for retssikkerhed, der skal på banen for at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen.
Ud af 359 sager på børne- og ungeområdet i handicapafdelingen blev der klaget over 75 til Ankestyrelsen. Ved 71 pct. af disse klager besluttede Ankestyrelsen at ændre kommunens afgørelse eller at sende sagen til fornyet behandling - bl.a. fordi kommunen ikke havde belyst sagen ordentligt. 23 pct. af klagerne blev ændret, mens 48 pct. blev hjemvist.
- Alle kommuner har flere afgørelser, der bliver underkendt eller sendt tilbage til fornyet sagsbehandling, men det forklarer ikke, hvorfor Kolding ligger over landsgennemsnittet med fejl, erkender udvalgsformand Karina Lorentzen (SF), der som årsag peger på, at kommunen har manglet en socialchef i en periode, og vurderer, at det vil tage tid, inden den ændrede fremgangsmåde slår igennem.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.