Mange glæder sig til at komme ind i julemåneden, og man kan samtidig varme sig lidt ved tanken om, at økonomien trods alt er i fremgang. Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i 3. kvartal 2016, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Den økonomiske fremgang er understøttet af vækst i det offentlige forbrug og udvikling i lagrene.
Investeringer og privatforbrug var omtrent uændrede. Stigningen i BNP skyldes især fremgang i industrien og i de finansielle brancher. Der har været fremgang i de tre første kvartaler af 2016. I årets første tre kvartaler samlet steg BNP med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år.
En stigning, ja – dog ikke prangende.
Det ser også ud til, at Danmark pø om pø i det store og hele følger med udviklingen i flere af vores samhandelslande, om end lidt efter USA.
Der var i 3. kvartal 2016 en økonomisk fremgang på 0,4 pct. i EU og på 0,7 pct. i USA.
Stigende boligsalg
De seneste meldinger fra boligmarkedet siger, at boligsalget stiger, men til faldende priser.
Prisudviklingen fra august til september 2016 faldt på landsplan 1,6 pct. for ejerlejligheder og 0,6 pct. for enfamiliehuse. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden juli-september med de foregående tre måneder april-juni, så var prisudviklingen for ejerlejligheder 1,4 pct., mens den var 0,5 pct. for enfamiliehuse.
Der blev i september solgt 4.100 enfamiliehuse og 1.700 ejerlejligheder i almindelig fri handel. Hvis man sammenholder antallet af ejendomshandler for perioden juli-september med samme periode for 2015, så er antallet steget med 1,0 pct. for både enfamiliehuse og ejerlejligheder.
Nu hvor den nye regering vil til at frede boligejerne fra kommende ejendomsskattestigninger, er der kommet ny information fra talindustrien, der viser en mindre stigning i ejendomsskatterne fra 2015 til 2016.
De samlede ejendomsskatter i 2016 var på 28,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,4 mia. kr. svarende til 1,2 pct. i forhold til året før.
Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2016 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter.
I 2017 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr. – alt i alt en yderst begrænset stigning på 0,3 pct.
Indvandrere i uddannelse
Den nye regering har også nye stramninger på indvandrerområdet i sit regeringsgrundlag. Der er ingen tvivl om, at øget indvandring er en enorm økonomisk-politisk udfordring for landet. Men det er også vigtigt at notere sig, at der i disse år sker markante udviklingstræk på uddannelsesområdet.
Unge ikke-vestlige efterkommere i alderen 20-29 år er i gang med en uddannelse i samme grad som personer med dansk oprindelse. Blandt alle mandlige 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere er 39 pct. under uddannelse, hvilket er samme andel som 20-29-årige mænd af dansk oprindelse. Blandt alle 20-29-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er 47 pct. under uddannelse, hvilket er 2 pct. højere end kvinder af dansk oprindelse. Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin i aldersgruppen 20-29 år og falder med alderen.
Alligevel halter nogle indvandrergrupper efter i uddannelseskapløbet. For selvom andelen af ikke-vestlige efterkommere under uddannelse er på linje med niveauet for personer af dansk oprindelse i 2016, er andelen af ikke-vestlige efterkommere, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse større end niveauet blandt personer med dansk oprindelse. I 2014 var 27 pct. af de 25-årige mandelige ikke-vestlige efterkommere og 25 pct. af kvinderne hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er 12 og 9 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse.
Fire op - fem ned
Nu her op under jul, hvor vi skal ud at købe julegaver, er der kommet en samlet opgørelse over de kommunale udskrivningsprocenter for 2017. Denne opgørelse vil nok ikke i sig selv reducere lysten til det helt store juleindkøb. For det er kun i fire kommuner, at man har fundet anledning til at hæve kommuneskatten. Til gengæld har fem kommuner valgt at sætte skatteprocenten ned. De resterende 89 kommuner har i det kommunale valgår 2017 valgt at køre med uændrede skatteprocenter.
Resultatet af alle anstrengelserne er landet på, at de kommunale udskrivningsprocenter for 2017 ligger på mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,9 pct., hvilket er uændret i forhold til 2016.
Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011.
Større købekraft
Kommuneskat er et – kommunale lønninger noget andet. I årets 3. kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer.
Et er lønningerne – noget andet er prisstigningerne. I 3. kvartals midterste måned august viste forbrugerprisindekset en årlig stigning på kun 0,2 pct. Lønnen er dermed i 3. kvartal 2016 steget markant mere end priserne, hvilket er et andet udtryk for en reallønsstigning – større købekraft.
Talfabrikken på Østerbro er her op under jul kommet med godt nyt til detailhandlen. Optimismen er steget en kende i november, men det er dog sket på baggrund af et tidligere lavere udgangsniveau. Nu må julehandlen rette op på dette.
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er nemlig steget. Nettotallet er 6 i november mod 1 i oktober. Igennem årets første 11 måneder har der dog været en faldende tendens, og månedens konjunkturtal er noget lavere end i november sidste år, hvor tallet var 11.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
