
Flere udlændinge skal integreres gennem beskæftigelse og det danske foreningsliv. Derfor har forligspartierne onsdag indgået en delaftale om satspuljen, der hvert år går til at forbedre vilkårene for svage og udsatte. Aftalen er på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Der afsættes blandt andet 7 mio. kr. til en reserve, der blandt andet kan bruges til opgør med æresrelaterede konflikter og vold mod kvinder.
Projektet Get2Sport, der skal styrke idrætsforeninger i udsatte boligområder, forlænges med tre år til og med 2021. Desuden afsættes der midler til at formidle flere fritidsjob til børn og unge.
15 mio. kr. er afsat til repatriering af flygtninge, som kommunerne står for. Hvis personer frivilligt vender hjem til oprindelseslandet, får de penge med, men det er der for få, der gør ifølge regeringen.
Get2Sport er i dag til stede i 23 udsatte boligområder i 16 kommuner og kæmper for at udsatte børn i boligområder tager del i foreningslivet.
- Det er vigtigt for os, at idrætsforeninger i udsatte boligområder kan få økonomisk støtte til driften og indkøb af spillerdragter og andre ting, der kan gøre det lidt billigere for de fattigste familier at sende deres børn til sport, siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S).
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.