Mere koordineret hjælp til voldsramte og voldsudøvere

Et bredt flertal i Folketinget vil styrke indsatsen mod vold i hjemmet. Bl.a. i form af behandlingsforløb for voldsramte børn og forældre, en ny national enhed mod vold i nære relationer samt behandlingstilbud til voldsudøvere. Der er afsat 65,6 mio. kr. over fire år til den nye indsats mod vold i nære relationer. Aftalen er en del af satspuljeaftalen for 2017, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.

Initiativet skal ses i sammenhæng med den styrkede indsats over for dem, der udsættes for vold fra deres allernærmeste, som er iværksat med satspuljeaftalen for 2015. Samlet går 16,1 mio. kr. til et initiativ i perioden 2017-2019 om gratis behandlingsforløb til børn og forældre, primært kvinder, som har levet med vold i familien. Med initiativet videreføres og udbredes Mødrehjælpens projekt 'Ud af voldens skygge', som har vist gode resultater i København og Aarhus.

Kvinderne og deres børn får et skræddersyet forløb, som passer til deres behov. De får blandt andet hjælp fra socialrådgivere, socialpædagoger og psykologer til at bearbejde voldens følger, og rådgiverne kan deltage i møder på for eksempel Statsforvaltningen eller barnets skole. Projektet hjælper blandt andet voldsudsatte kvinder med at genvinde overskud og styrke til at være gode mødre for deres børn. Et forløb varer typisk et halvt til et helt år og kan i barnets tilfælde eksempelvis indeholde mor/barn samtaler med en psykolog eller rådgiver, samtaler med moderen om barnet og deres indbyrdes relation, psykologsamtaler for børn enkeltvis eller i grupper.

Mødrehjælpen har med 'Ud af voldens skygge' opnået gode erfaringer med at reducere de psykiske følgevirkninger af volden hos både mødre og børn. 

Ny national enhed mod vold i nære relationer
Der oprettes en ny central enhed, som skal bidrage til en koordineret indsats mod vold i familier og andre nære relationer.

Med den enhed skal det forebyggende arbejde, den akutte indsats og efterværnsaktiviteter spille bedre sammen, så de voldsudsatte familier bliver mødt med en mere sammenhængende hjælp.

Der er afsat i alt 36,4 mio. kr. i perioden 2017-2020 til enheden, som får til opgave at:

• Drive den døgnåbne anonyme hotline
• Yde juridisk rådgivning til voldsudsatte
• Indsamle og formidle viden om vold i nære relationer til relevante aktører
• Føre en central oversigt over pladser på kvindekrisecentre
• Etablere efterværnsaktiviteter i form af sociale netværksgrupper til voldsudsatte og deres børn Der er afsat i alt 13,1 mio. kr. i perioden 2017-2019 til behandling til voksne, der udøver vold mod deres partner. Konkret går pengene til Dialog Mod Volds behandlingstilbud, hvor forløbet bliver tilrettelagt, så det møder voldsudøverens individuelle behov og problemer bedst muligt. I de indledende samtaler er der fokus på at stoppe volden her og nu samt afklare målene for behandlingen. Forløbet har fokus på, at han eller hun skal erkende og tage ansvar for sine voldelige handlinger. 

Pædagoger efterlyser mere tid
Flere faggrupper omkring børn, som er udsat for vold, skal have mulighed for at arbejde sammen, siger Bupl.

Når børn bliver aggressive, usædvanligt stille eller ikke trives socialt, skal pædagoger være ekstra årvågne, for at vurdere om det kan skyldes problemer i hjemmet. Det siger Elisa Bergmann, formanden for pædagogernes fagforening Bupl.

- Det er rigtig vigtigt, at vi har god tid til at være sammen med børnene og skabe nogle gode relationer, så vi kan få de vigtige samtaler i gang, og at de har nogen, de kan betro sig til.

I en ny undersøgelse fra Børnerådet, hvor omkring 4000 børn i 7. klasse er blevet spurgt, har 29 pct. af dem har svaret, at de har oplevet fysisk vold i opdragelsen i hjemmet. Det kan være alt fra skub og rusken til lussinger og spark.

Børnerådets formand, Per Larsen, opfordrer til, at pædagoger og lærere bliver bedre uddannet til at spotte signaler om, at børn udsættes for vold.

Elisa Bergmann mener også, at det kan være relevant at se på, om pædagoguddannelsen skal rettes til, så pædagogerne har de bedste forudsætninger for at opdage volden.

Men vigtigst er muligheden for at arbejde sammen med sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere, så flere faggrupper kan være med til at vurdere de signaler, som kommer fra børnene.

- Vi skal have tid til tværfagligt samarbejde, så vi kan sætte noget i værk sammen og samarbejde om de børn, der mistrives. Det er vigtigt, at man ikke kun får øje på problemer, men også kan gøre noget ved det. Vi oplever desværre nu, at når vi underretter kommunerne, så bliver der ikke altid handlet på det, siger hun.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) kalder det en falliterklæring, at der næsten 20 år efter, at retten til at slå sine børn blev afskaffet, stadig er så mange børn, som bliver udsat for vold. Hun understreger behovet for en bedre indsats.

- Det har vi alle et ansvar for – forældre, kommuner, naboer, pædagoger, lærere og politikere. De børn, der bliver udsat for vold derhjemme, har brug for voksne, der reagerer og tager ansvar, så barnet får hjælp, siger hun.

Så mange børn bliver slået af deres forældre

• Mødre og fædre udøver lige meget vold mod deres børn, når det gælder grov vold
• Selv om det i snart 20 år har været forbudt at slå børn, bliver mange børn stadig udsat for vold fra deres forældre
• De bliver udsat for slag, spark eller rusken eller oplever at blive truet eller nedgjort.
• 29 pct. af børnene i 7. klasse er i forbindelse med en af de voksne derhjemme blevet udsat for mindre grov eller grov fysisk vold inden for de seneste 12 måneder.
• Mødre udsætter oftere end fædre børnene for mindre grov fysisk vold. Mødre og fædre er lige voldsudøvende, når det gælder den grove vold.
• Børn med etnisk dansk baggrund (28 pct.) udsættes oftere for mindre grov fysisk vold derhjemme, sammenlignet med børn med anden etnisk baggrund end dansk (23 pct.).
• Børn med anden etnisk baggrund end dansk (15 pct.) udsættes til gengæld oftere for grov vold sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund (9 pct.).
• Undersøgelsen viser, at børn fra familier med færre eller flere penge end gennemsnittet har større risiko for at blive udsat for vold end børn fra middelklassefamilier. De børn, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold, oplever langt flere former for mistrivsel end andre børn.
• 32 pct. af de børn, der svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de er blevet udsat for vold, har fortalt om volden til nogen. 44 procent svarer, at de ikke har fortalt det videre.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt 4039 elever i 7. klasse.

Kilde: Børnerådet

ka / Ritzau