KØBENHAVN: Få ansøgere og mange ubesatte stillinger i ældreplejen er et udbredt problem i det meste af landet. Men Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning har succes med at hjælpe ledige borgere oppe i årene til at uddanne sig til sosuhjælpere.
- Det er en gevinst for både den enkelte og for samfundet, at vi uddanner ledige til et fag, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft. Den manøvre kræver, at de ledige er parate til at omstille sig og springe ud i noget nyt og ukendt – og det viser dette her projekt at de er, selv om de er nået et stykke op i alderen. Det har jeg stor respekt for, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
I alt er 74 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gået i gang med at uddanne sig til sosuhjælpere siden april 2018, hvor ideen til forløbet blev skabt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Gennemsnitsalderen for de ledige, der starter på sosuuddannelsen, er 47 år. Den hidtil ældste deltager var 61 år, da hun gik i gang med forløbet.
Det kan være vanskeligt for en ledig oppe i årene at tage en uddannelse på SU, fordi man i takt med alderen får flere økonomiske forpligtelser. Men på dette forløb får borgerne dagpenge eller kontanthjælp, mens de går på grundforløbet, og bliver derefter ansat som voksenlærlinge med en løn på 21.000 kr. om måneden.
- Uddannelsen omfatter et grundforløb, der varer 20 uger. Her modtager de ledige dagpenge eller kontanthjælp.
- Herefter er de 14 måneder på et hovedforløb, som veksler mellem kortere skoleforløb og praktikophold i ældreplejen i Københavns Kommune.
- Under hele hovedforløbet modtager de voksenelevløn på 21.000 kr. om måneden.
- Kriterierne for at blive optaget på uddannelsen er, at man skal have været ledig i minimum 20 uger, og at man skal have 02 i dansk og matematik på 9. klasseniveau.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.