
MIDDELFART: Det bliver 49-årige Mette Høck Bostrup, der per 1. april tiltræder stillingen som social- og sundhedsdirektør i Middelfart, oplyser kommunen. Mette Høck Bostrup kommer fra en stilling som børne- og familiechef i Aabenraa Kommune.
Som social- og sundhedsdirektør får hun blandt andet ansvaret for, senior og velfærdsområdet med blandt andet kommunens syv plejehjem, hjemmeplejen, dagcentre og hjælpemidler, voksenservice, der består af myndighed, bo- og dagtilbud samt bostøtte til handicappede og sindslidende, rusmiddelbehandling og STU, og hele sundhedsområdet, hvor der bl.a. arbejdes med genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, sygeplejen, forebyggende hjemmebesøg og borger- og patientrettet forebyggelse.
Før stillingen som børne- og familiechef i Aabenraa var Mette Høck Bostrup en del af centerledelsen i Center for Social Service i Egedal Kommune, hun har været leder af Egedal Familiehus, ligesom hun med sin psykologuddannelse har arbejdet inden for bl.a. rusmiddelområdet. Hun har desuden en master i offentlig administration.
Mette Høck Bostrup tiltræder 1. april og bliver en del af kommunens firemands-direktion, der ud over kommunaldirektøren og social- og sundhedsdirektøren består af en direktør for børn- og ungeområdet og en direktør for teknik og miljø.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.