
FAABORG-MIDTFYN: Forhandlingerne om løn mellem FOA Sydfyn og Faaborg-Midtfyn Kommune brød sammen onsdag eftermiddag. Nu er den hævet et niveau, så den foregår mellem hovedforhandlere i FOA og KL.
Konflikten begyndte for tre måneder siden, hvor kommunen opsagde den lokale lønaftale, hvilket betød en lønnedgang på tusindvis af kroner for nogle af dagplejerne. Kommunens ønske var at opsige en række tillæg, som ligger ud over overenskomsten, hvilket dagplejerne og FOA mener strider mod princippet om lokal løndannelse.
De 133 dagplejere gik 28. august i overenskomststridig strejke, blev påbudt at gå i arbejde igen og står stadig uden en lokal lønaftale.
Direktør Siggi Kristoffersen forhandler på kommunens vegne og har i indlæg i avisen oplyst, at dagplejernes gennemsnitlige månedsløn inkl. pension ligger mere end 1.000 kr. højere end i de omkringliggende kommuner og i kommuner af samme størrelse i hele landet.
Hans udgangspunkt er at opnå en ny forhåndsaftale for ikke at skulle ud i individuelle forhandlinger med dagplejerne om, hvordan aflønningen for forskellige funktioner skal være.
Puljen til lokal løndannelse til dagplejerne udgør omkring en mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.