

KØBENHAVN: Over halvdelen af landets kommuner får dumpekarakter af Social-, Børne og Integrationsministeriet har på baggrund af revisionsberetningerne for regnskabsåret 2011.
Andelen af kommuner, som kategoriseres som utilstrækkelige, og antallet af kommuner med revisionsbemærkninger, er således stadig over niveauet i 2007-2009. Det fremgår af ministeriets evaluering af revisionsberetningerne.
Andelen af kommuner, som ministeriet ved behandling af revisionsberetninger for regnskabsåret 2011 har vurderet som utilstrækkelige, er faldet i forhold til året før. Og andelen af revisionsberetninger med revisionsbemærkninger er faldet markant i forhold til 2010, ligesom revisionsberetningerne for 2011 har givet anledning til færre anmodninger om kommunale redegørelser i forhold til regnskabsåret 2010. Ministeriet vil følge, om denne udviklingstendens fortsætter fremover og vurdere behovet for eventuelle tiltag på den baggrund.
Det fremgår af ministeriets evaluering, at det især er områderne efter servicelovens § 41 og § 42, der er de mest fejlbehæftede områder, og
næsten 60 pct. af fejlene vedrører disse områder sammen med integrationslovens kap 6 og servicelovens § 100.
De hyppigste fejltyper i regnskabsåret 2011 vedrører fejlagtig beregning, kontering og udbetaling og manglende dokumentation.
I efteråret 2012 modtog Social-, Børne og Integrationsministeriet 99 revisionsberetninger for regnskabsåret 2011 fra alle landets kommuner og Christiansø. Beretningerne indeholder en redegørelse for eventuelle fejl og mangler i kommunernes regnskab og administration af de udgiftsområder, som via statsrefusion finansieres helt eller delvist af staten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.