Misbrugere får mange akutte og ikke-planlagte behandlinger

Ifølge Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg er det alt for dyrt for samfundet, at misbrugere har markant flere akutte kontakter med sundhedssystemet end resten af befolkningen. Han taler for, at man både i misbrugsbehandlingen og sundhedssystemet skal  blive bedre til at sikre, at misbrugere i højere grad kommer ind i planlagte behandlingsforløb for deres helbredsproblemer.

Adelskovs melding kommer på baggrund af en undersøgelse fra Momentum, der påviser langt større risiko for, at alkohol- og stofmisbrugere bliver indlagt akut på hospitalerne, end der er for den generelle befolkning.

Ifølge undersøgelsen havde 23 pct. af alkoholmisbrugerne og 18 pct. af stofmisbrugerne, som er i behandling for deres misbrug, mindst én akut indlæggelse i 2014, mens det kun gjaldt syv pct. af hele befolkningen.

Samme billede ses, når man ser på skadestuebesøg. 29 pct. af både alkohol- og stofmisbrugere var på skadestuen mindst én gang, mens kun 13 pct. af hele befolkningen var det. Analysen dækker ikke indlæggelser og besøg på de psykiatriske afdelinger.

Kaotisk liv
Pia Vivian Pedersen, der forsker på Statens Institut for Folkesundhed, har undersøgt udsatte borgeres brug af sundhedsvæsenet, og hun giver et hårdt og kaotisk liv som en af forklaringerne:

- Det kan være alkoholforgiftninger og overdoser, mens læsioner kan opstå i forbindelse med vold. Det er ting, der kræver akut behandling og kan derfor være med til at forklare forskellene. Det vil også for nogle i gruppen hænge sammen med det liv, de lever. Det kan i mange tilfælde være et rigtig hårdt liv, som er præget af stress og for nogles vedkommende ensomhed og hjemløshed.

Men for nogle i gruppen vil der også være tale om, at de har dårlige erfaringer med at tage kontakt til sundhedsvæsenet og derfor kun gør det, når de har akut brug for hjælp. Det viser blandt andet undersøgelser fra Rådet for Socialt Udsatte.

Målgruppen der ikke passer ind
Thomas Adelskov peger i den forbindelse på, at man i kommunerne ofte oplever, at der går lang tid fra, at en kommunal medarbejder, for eksempel en gadesygeplejerske, henvender sig til sygehuset, til at der er tid til at se på borgerne:

- Her har vi at gøre med en målgruppe, som vi ikke kan presse ned i nogle kasser med ventelister og lignende. Der er brug for en mere håndholdt indsats, siger Thomas Adelskov, der blandt andet foreslår, at sygeplejerskerne i de kommunale rusmiddelcentre ikke kun skal udlevere medicin, men også kunne se på borgernes samlede sundhedstilstand.

Hos Danske Regioner peger formand for Sundhedsudvalget og regionsrådsformand i Nordjylland Ulla Astman (S), at det kan være svært for sygeplejersker og læger at håndtere misbrugerne, og at det derfor kan give dem dårlige oplevelser.

- Jeg skal ikke kunne afvise, at man blandt sundhedspersonalet viger lidt tilbage, fordi man er lidt angst og bekymret for, hvad der kan ske. Hvordan reagerer de, og kan man tillade sig at sige, at problemerne skyldes deres misbrug? Det er ikke sikkert, at alt sundhedspersonale er lige gearet til at tage fat om nældens rod.