Næsten en fjerdedel af alle fødsler har en indvandrerbaggrund

Skanderborg, Rebild og Lemvig Kommuner havde i 2017 den højeste samlede fertilitet med hhv. 2,39, 2,39 og 2,33 levendefødte pr. kvinde. Den samlede fertilitet for hele landet var 1,75 levendefødte pr. kvinde eller 0,03 mindre end sidste år. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år.

Blandt de ti kommuner med højest samlet fertilitet er de otte jyske, mens Allerød og Egedal Kommuner indtager hhv. fjerde- og niendepladsen. Lavest fertilitet havde Odense, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med en samlet fertilitet på hhv. 1,58, 1,60 og 1,62 levendefødte pr. kvinde. Kun én jysk kommune - Aalborg - er blandt de ti kommuner med lavest samlet fertilitet.

Næsten en fjerdedel af alle nye babyer fødes af mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. I de seneste ti år er andelen steget fra 13,5 pct. til 22,2 pct. Børn født af en mor med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er meget ulige fordelt i landet. 62 pct. af de fødte i Ishøj Kommune i 2017 har en mor af udenlandsk oprindelse, mens det kun gælder 9 pct. af børnene i Læsø og Jammerbugt Kommuner. Udover Ishøj er det også i Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner over halvdelen af de fødte i 2017, der har en mor af udenlandsk oprindelse.

Større formuer
Danskernes familiefordelte formuer stiger støt og roligt. En familie i Danmark havde i gennemsnit en nettoformue på lidt under 1.8 mio. kr. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2015. Familiernes gennemsnitlige bruttoformue steg nemlig fra 2,7 mio. kr. i 2015 til 2.8 mio. kr. i 2016, hvilket i præcise tal svarer til en stigning på 2,5 pct., og samtidig steg familiernes samlede gæld i gennemsnit med 0,5 pct.

Familiernes formuer er dog langt fra ligeligt fordelt mellem kommunerne. I 2016 fandtes de gennemsnitligt laveste familiefordelte nettoformuer i Randers, Odense og Ishøj kommuner, mens de højeste familiefordelte formuer fandtes i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner.

Noget peger også på, at på det seneste, er formuerne i Jylland steget noget hurtigere end i Københavnsområdet. Den største vækst i de familiefordelte formuer var i Favrskov, Rebild og Horsens kommuner. I bunden af tilvækst af nettoformue findes blandt andet to af landets rigeste kommuner, nemlig Rudersdal og Hørsholm kommuner, hvor den gennemsnitlige nettoformue direkte faldt.

Forbrugerforventningerne har nærmest lagt sig fladt ned. Forbrugertilliden lå på 8,5 i februar 2018 sammenlignet med 8,2 måneden før. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 7,5. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugere ser næsten altid lyst på fremtiden – de regner simpelthen ikke med, at det kan blive værre. Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden, og de forventer også, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Selv om arbejdsløsheden for tiden er rekord lav, så forventer de stadig, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år.

Fortsat stigning
Det går generelt også godt i detailhandlen, når man ser bort fra forskellige superaktuelle overfladekrusninger. Detailsalget var i januar 0,2 pct. lavere end i december. Nedgangen kom efter endnu en lille nedgang i december på 0,3 pct. og en rekord høj november. Trods nedgangen var detailsalget i perioden november 2017 til januar 2018 0,6 pct. højere end salget i august-oktober 2017. Niveauet er også højt sammenlignet med de foregående år, hvilket er i god overensstemmelse med udviklingen i forbrugertilliden.

Helt aktuelt i januar faldt salget af beklædning mv. faldt med 2,9 pct. i forhold til december, mens fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,5 pct. Varegruppen af andre forbrugsvarer, der indeholder fx husholdnings- og fritidsudstyr, steg med 0,6 pct.

Den stiger og stiger – lønmodtagerbeskæftigelsen.  Antallet af lønmodtagerbeskæftigede er nu stort set oppe på samme niveau som før krisen i 2008 satte ind. Men inden at armene kommer for meget i vejret, er det vigtigt at notere sig, at der i dag er flere lønmodtagere end i 2008.

Der var 2.000 flere lønmodtagere i december 2017 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I december havde 2.721.000 personer et lønmodtagerjob, hvilket kun er 1.100 under det højeste niveau nogensinde. I løbet af 2017 er der blevet 45.500 flere personer med et lønmodtagerjob, svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.800. Denne stigning var en smule lavere end året før, hvor der i løbet af 2016 blev 47.400 flere personer med et lønmodtagerjob.

Gentagelser
Danmarks Statistik har nogle gange for vane at gentage sig selv. Mest af alt fordi, der ikke er sket det helt store. Nyheden er, at mænd har en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinderne. Men sådan har det vist altid været.

I 4. kvartal 2017 havde mænd en erhvervsfrekvens på 82 pct. Det er noget højere end kvinderne, der havde en erhvervsfrekvens på 76 pct. Blandt mændene havde de 35-44-årige den højeste erhvervsfrekvens med 93 pct. For kvinder gjaldt det, at aldersgruppen med den højeste erhvervsfrekvens i 4. kvartal 2017 var de 45-54-årige med 85 pct. Erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og ledige (arbejdsstyrken) som andel af befolkningen.

Til det som vi vidste i forvejen, hører også, at mænd i gennemsnit arbejder længere end kvinderne. Mandlige lønmodtagere havde i 2017 en aftalt ugentlig arbejdstid, der i gennemsnit var 2,8 timer højere end kvindernes. Dette skyldes i væsentlig udstrækning, at flere kvinder end mænd var på deltid. Men selv blandt ansatte på fuld tid var der en forskel på næsten 1 aftalt ugentlig arbejdstime.
Både mænd og kvinder arbejdede normalt mere, end deres kontrakt tilsagde, men forskellen var størst blandt mændene. Fuldtidsansatte mænd arbejdede i gennemsnit lidt mere end 2 timer mere om ugen end aftalt, mens det tilsvarende tal for kvinder var lidt over 1 time.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'