Julen er så at sige kommet på tværs af tallene, og der lukkes ned indtil det nye år oprinder. Så dette er den sidste statistikbuket i år, og alle læsere af denne rubrik ønskes en God jul og et Godt Nytår.
Nærmest som en julegave til alle talnørderne, er der i den forgangne uge kommet hele to statistiske analyser fra Talfabrikken på Østerbro. En analyse af indkomstskatteprovenuet efter syv skattereformer siden 1995, og en analyse af husholdningernes formuer.
Analysen af skatteprovenuet viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster i de senere år har ligget under det niveau, der var gældende i slutningen af 90’erne. Analysen viser også, at kommuneskatterne er begyndt at fylde mere og mere i det samlede indkomstskattetryk. Siden 2010 har kommuneskatterne udgjort omkring halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu. Topskatten, der fylder rigtig godt i de politiske debatter, har derimod i de senere år betydet mindre og mindre i den samlede økonomi.
Den udgjorde faktisk under en procent af husholdningernes bruttoindtægt i 2014. Antallet af husholdninger der overhovedet betaler topskat, er også faldet betragteligt i de senere år. I 2008 betalte lidt over en million mennesker topskat. Dette tal var faldet til ca. en halv million i 2014.
Analysen af husholdningernes formueforhold viser tydeligt, at der er markant forskelle mellem ejere og lejere. Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. Analysen demonstrerer meget tydeligt, at uligheden i formuefordelingen er sket gennem ændringer i boligernes værdiudvikling.
Flere udsatte børn
Kommunernes udgifter til forbyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge er steget meget i disse år. I 2012 blev der brugt 3,9 mia. kr. på området, mens der i 2015 blev brugt 4,9 mia. kr. - en stigning på over 20 pct. i løbet af fire år med den største stigning mellem 2014 og 2015.
Bag denne udvikling ligger at 49.000 børn og unge er blevet registreret som udsatte i 2015. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2014, hvor der var 45.800 registrerede børn og unge der var udsatte. Antallet i 2015 svarer til 3,2 pct. af alle 0-22-årige. I 2014 var det samme forhold 3,0 pct.
Ligesom i 2014 kan stigningen forklares med den familierettede støtte, hvor antallet af registrerede udsatte børn og unge er vokset med 3.800 personer - en stigning på 15 pct. i forhold til 2014. Overordnet set modtager 60 pct. af alle udsatte børn og unge familierettet støtte, mens det i 2014 var 56 pct. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. Det er vigtigt at bemærke, at hvis den familierettede støtte gives på grund af flere børn i familien, registreres alle involverede børn i familien som modtagere af familierettet støtte.
Betydeligt underskud
Den økonomiske vækst er relativt skævt fordelt i Danmark. Det ses bl.a. af, at mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på mellem 2,0 - 2,3 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling.
Set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden.
For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct.
Vi styrer stensikkert mod et betydeligt offentligt underskud i 2016. Det fremgår tydeligt af opgørelsen af 3. kvartal 2016. Underskuddet på de offentlige finanser var 12,1 mia. kr. i dette kvartal 2016. Sammenlignet med 3. kvartal sidste år er den offentlige saldo forringet med 7,3 mia. kr. Forringelsen skyldes særligt, at skatteindtægterne fra omlægninger af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015. Disse ekstraordinære indtægter udgjorde 7 mia. kr. i samme kvartal sidste år.
Der tales meget om besparelser i den offentlige sektor – alligevel kan der konstateres stigninger. Det offentlige forbrug (dvs. den offentlige service) udgjorde 135,6 mia. kr. i 3. kvartal 2016. Det er en stigning på 5,5 mia. kr. i forhold til 3. kvartal 2015. Stigningen skyldes primært forbrug i produktionen, som dækker over køb af varer og tjenester, der er steget med 4,1 mia. kr. i samme periode.
Priser i top
I julen er man ude for at bruge penge, mange penge, og det er en fattig trøst, at man i europæisk perspektiv ikke får så meget ud af det i Danmark. For Danmark har nemlig et prisniveau, der ligger 36 pct. over EU-gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Norge har endnu højere priser. Schweizerne må af med 63 pct. mere, og nordmændene med 38 pct. mere sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Storbritannien, hvor priserne ligger 33 pct. over EU-gennemsnittet. Irland, Sverige, Luxembourg og Finland ligger alle omkring 20 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland er derimod på niveau med EU-gennemsnittet.
Det er især de danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol der ligger i top inden for EU med priser på 45 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 60 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 24 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien.
Selvom prisniveauet er højt i Danmark, holder det ikke de individuelle forbrug tilbage. Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2015 ligger 15 pct. over gennemsnittet for EU-landene. Dermed ligger Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som ligger 23 pct. over EU-gennemsnittet. Det individuelle forbrug er blandt andet afhængigt af hvor stor en andel af forbruget, der falder på gratis eller næsten gratis offentlige serviceydelser. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande.
Positivt
Dansk konkurrenceevne er blandt mange andre faktorer afhængig af dansk erhvervslivs produktivitet. Og her er der positive nyheder. For produktiviteten steg i byerhvervene med 2,5 pct. i 2013, 2,0 pct. i 2014 og 0,2 pct. i 2015.
Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 4,3 procentpoint i 2013, med 1,3 procentpoint i 2014 og med 0,4 procentpoint i 2015. Revisionen for disse år skyldes både datarevisionen og ordinære løbende revisioner, der normalt følger af nyt kildemateriale. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv.
Priserne i Danmark ligger stadig bomstille, mens de er begyndt at kravle opad i EU. I november var inflationen i Danmark på sølle 0,1 pct. - det samme som måneden før. I EU var inflationen i november på 0,6 pct. Måneden før var inflationen 0,5 pct. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester og tøj. Danmark har det største prisfald på teletjenester blandt EU-landene, hvilket primært skyldes store prisfald på roaming tidligere på året. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i november 0,2 pct. i Danmark og 0,8 pct. i EU.
Inflationen i Europa var i november højest i Norge med 3,9 pct. - efterfulgt af Belgien med 1,7 pct. Inflationen var lavest i Bulgarien og Cypern, hvor den i begge lande var minus 0,8 pct.
Svækket status
Arbejdsomkostningerne er på det sidste højere i Danmark end i resten af EU, men trods alt laver end i USA. Dvs. en svækket status over for EU, men styrket over for USA.
I 3. kvartal 2016 steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til 3. kvartal sidste år. Til sammenligning steg arbejdsomkostningerne i Danmark 2,1 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. I samme periode var stigningen i EU samlet set på 1,9 pct.
Der er en række europæiske lande, der virkelig kæmper med deres arbejdsomkostninger. Med en stigning på 11,3 pct. fra 3. kvartal 2015 til samme kvartal i 2016 havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Herefter fulgte Letland med en årlig stigning i perioden på 9,9 pct. Også i de tre lande Litauen, Tjekkiet og Bulgarien steg arbejdsomkostningerne på årsbasis i 3. kvartal markant med i omegnen af 8 og 9 pct. I Kroatien, Malta, Grækenland, Italien og Spanien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i 3. kvartal. Størst var faldet i Kroatien med 8,7 pct. efterfulgt af Malta, hvor arbejdsomkostningerne aftog med 3,2 pct. i forhold til 3. kvartal 2015. Også de græske arbejdsomkostninger, der ellers efter fem til seks års næsten uafbrudt fald kortvarigt i årets 2. kvartal steg med 2,3 pct., aftog i 3. kvartal igen markant med 3,1 pct. på årsbasis.
Ikke prangende beskæftigelse
Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger pø om pø, men ikke prangende. Det er den private sektor der trækker læsset, mens det offentlige er gået i vinterhi. Der var 1.400 flere lønmodtagere i oktober 2016 end i måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. Stigningen er noget lavere end den gennemsnitlige månedlige stigning over de foregående 12 måneder, som var på 4.000 lønmodtagere.
I oktober havde 2.664.500 personer et lønmodtagerjob. Der er dermed 123.100 flere lønmodtagere end i foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige, men der er 58.600 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008.
Et positivt træk ved udviklingen er, at det især er de ældre på arbejdsmarkedet, der er kommet til. Nok en direkte konsekvens af, at efterlønsordningen er blevet skrællet ned til næsten ingenting. Af stigningen på 123.100 var over 28.000 af dem i aldersgruppen 60-64 år. Andelen af personer med lønmodtagerjob af befolkningen er steget klart mest for denne aldersgruppe siden foråret 2013. Lønmodtagerandelen for de 60-64-årige er således steget med 8,6 procentpoint fra april 2013 til oktober 2016.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
