Hvis en borger i 2017 fik anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke, havde han eller hun i gennemsnit ventet på svaret i 32 måneder. Det skriver Politiken tirsdag.
Dermed er den i forvejen stærkt kritiserede ventetid på afklaringen af de mest alvorlige typer af arbejdsskader endnu en gang steget. Fra 26 måneder i 2015 til 28 måneder i 2016 og nu altså 32 måneder i 2017.
Det er ikke godt nok, erkender både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Anne Kristine Axelsson, der er direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men begge understreger, at de længere ventetider for 2017 var forventet, fordi en række svære sager havde hobet sig op over en årrække, og den sagspukkel er man nu ved at være igennem. Derfor bør det snart blive bedre.
I fagforbundene FOA og 3F er der skarp kritik af, at sagsbehandlingstiden for arbejdsskader bliver ved med at stige. Næstformand Mona Striib fra FOA kalder i Politiken 32 måneders ventetid for »fuldstændig katastrofalt« og »grotesk«.
Anne Kristine Axelsson fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring siger til Politiken, at ventetiden også bliver lang i 2018, men at man i 2019 forhåbentlig kan få sagsbehandlingstiden ned under to år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.