dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny rapport: Unge uden uddannelse koster samfundet milliarder

Omkring 15 pct. af de 25-årige i en årgang har kun færdiggjort grundskolen og er ikke i gang med en uddannelse. Ny rapport vurderer, at gruppen koster samfundet 107 mia. ekstra pr. årgang.

Onsdag udkommer Reformkommissionens anbefalinger til, hvordan man forbedrer børns og unges vej gennem uddannelsessystemet, så færre end i dag ender med ikke at få en uddannelse. Og lykkes det at få flere i uddannelse, kan der være mange penge at hente for samfundet, viser en ny rapport fra tænketanken Kraka, der undersøger de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige forskelle for unge med og uden uddannelse i den samme årgang. Det skriver Dagbladet Information.

Næsten hver syvende ung i en årgang har som 25-årig grundskolen som deres højeste uddannelsesniveau. Restgruppen får statistisk set lavere indkomster, er oftere på overførselsindkomst og har højere udgifter til sundhedsvæsenet end deres jævnaldrende, lyder det i rapporten. Kraka estimerer, at forskellen i erhvervsindkomst, omkostninger til sundhedssystemet og overførselsindkomster mellem restgruppen og den øvrige del af en årgang, udgør 107 milliarder kroner pr. årgang set over et livsforløb.

Rapporten er lavet for Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (Bupl), og formand Elisa Rimpler kalder det for et "astronomisk højt tal".

- Vi er et af verdens rigeste lande, og alligevel tillader vi, at så mange unge bliver hægtet af, siger hun til Information.

Det økonomiske tab er stort

Lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Jeppe Druedahl støder ikke på noget, der for ham at se skulle få folk til at tvivle på størrelsen af det samfundsøkonomiske tab.

- Det er svært at sige præcis, hvor stort det økonomiske tab ved denne gruppe er, men der er ikke nogen tvivl om, at tabet er stort. Og jeg finder ikke noget i analysen, der får mig til at tvivle på tallet, siger han til Information og nævner, at man dog kan fortolke tallene på forskellige måder og ikke sige, om det udelukkende skyldes, i hvor høj grad man får en uddannelse.

Børne-, FGU- og undervisningsordfører fra SF, Jacob Mark, mener, at det er rigtig skidt for økonomien og samfundet, at beløbet er så højt.

- Men det er mest skidt for de unge, som risikerer at komme på kant af samfundet,« siger han og peger på den forberedende grunduddannelse (FGU) som et oplagt sted at sætte ind.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-rapport-unge-uden-uddannelse-koster-samfundet-milliarder

GDPR