Ny samarbejdsmodel hjælper forældre til handicappede børn

En familie med et barn med handicap har ofte fast arbejde med at koordinere indsatsen mellem de mange læger, fysioterapeuter, talepædagoger og andre fagpersoner, som er en del af deres hverdag. Samtidig er det meget forskelligt, hvor stor viden de enkelte fagpersoner har om de handicappedes udfordringer. Det oplever familier med et barn med hjerneskaden cerebral parese (CP), tidligere kendt som spastisk lammelse.

Elsass Fonden, der arbejder for mennesker med CP, har derfor udviklet en model, der skal styrke fagpersoners viden om handicappet, styrke forældrenes handlekraft og styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige fag-personer. Målet er at øge kvaliteten i behandlingen og samarbejdet.

Modellen består af kurser og workshops for fagpersoner og borgere. Den har været afprøvet i fem kommuner og tre regioner, og KORA har evalueret afprøvningen.

- Vores evaluering viser, at både forældre og fagpersoner oplever, at de har fået et rigtig stort udbytte af forløbet. De har både fået større viden om handicappet, fagpersoner har lært hinanden at kende på tværs, og forældrene har fået bedre redskaber til at gå i dialog om indsatsen med de mange fagfolk, siger Grete Brorholt, som er seniorprojektleder i KORA.

Man samarbejder bedre, når man kender hinanden
De store styrker ved projektet er dels, at fagpersoner og forældre får samme nye viden om, hvordan CP-hjernen virker og kan stimuleres. Dels at de forskellige fagpersoner møder hinanden og får et indgående kendskab til og forståelse for hinandens roller i forhold til behandlingen af barnet.

- Det er meget enkelt. Når man har mødt hinanden og har fået en forståelse for hinandens opgaver og roller, glider samarbejdet ofte bedre i hverdagen. De forskellige fagpersoner finder ud af, hvad hinanden arbejder med, og det er med til at styrke helhedsperspektivet omkring indsatserne for børnene, siger Grete Brorholt.

Øvelse gør mester
Et centralt element i modellen er de såkaldte eksperimentarier og prøvehandlinger. På baggrund af teorien og deres fælles kendskab til barnet udarbejder fag-personer og borgere ideer til nye handlinger, der enten skal forbedre barnets kompetencer eller styrke samarbejdet på tværs. På kursusdage og til workshops sidder alle de forskellige parter sammen og bidrager med hver deres kendskab og faglighed i udviklingen af nye handlinger, som barnet eller forældrene kan gøre i hverdagen. Bagefter skal forældre og børn afprøve den konkrete handling derhjemme.

- Det er en af de helt store styrker ved modellen, at man hele tiden har fokus på at omsætte den fælles viden til ny konkret praksis omkring barnet. Det kan for eksempel være et barn, der skal trænes i at gå noget mere. Kan forældrene lade barnet gå selv fra bilen fremfor at bære det? Hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre i praksis? siger Grete Brorholt.

Grete Brorholt vurderer, at erfaringerne fra projektet kan bruges til andre borgergrupper med handicap eller kroniske lidelser, der kræver en stor grad af koordinering mellem fagpersoner.

Konceptet kan indeholde:

• En kursusdag for fagpersoner, mennesker med handicap og evt. pårørende, der sikrer et højere og mere ensartet vidensniveau
• En workshopdag, hvor der dels er fokus på koordinering af og samarbejde om indsatserne
• På samme workshopdag vil der være eksperimentarier, hvor fagpersoner og borgere med udgangspunkt i den nye viden eksperimenterer med konkrete nye handlinger, der kan forbedre indsatserne for den handikappede eller styrke samarbejdet og koordineringen på tværs
• Borgere og fagpersoner skal derefter afprøve de konkrete handlinger i praksis i deres hverdag.

ka