Odense betvivler indvandrer­kvinders lægeerklæringer

ODENSE: Odense Kommune vil gennemgå flere hundrede sager for at efterprøve om syge indvandrerkvinder i virkeligheden slet ikke er så syge, oplyser Radio24syv. Næsten alle ikke-jobklare indvandrerkvinder i Odense har nemlig lægens ord for, at de er syge, men det undrer kommunens socialrådgivere.

- Der kommer nogle ind, som godt nok er syge på papiret, men det er ikke den oplevelse vores medarbejde får, når de taler med dem, siger Søren Thorsager, chef for jobrehabiliteringen i Odense Kommune, til Radio24syv.

På onsdag begynder kommunens sociallæge at gennemgå alle sager fra de ikke-jobklare indvandrerkvinder på kontanthjælp. Sociallægen skal sammen med socialrådgivere og ledere beslutte, i hvilke sager det er relevant at kigge på lægeerklæringerne og ringe til kvindernes læger for at bede om en ny helbredsundersøgelse.

- Der er nogle, der ikke vil tage et arbejde af kulturelle årsager. Hvis folk er syge, så skal de selvfølgelig ikke arbejde, men hvis det alene er et spørgsmål om, at man er dårlig til dansk, har mange børn eller at ens mand ikke synes, man skal arbejde, så er det ikke en barriere – så skal man arbejde, siger Søren Thorsager.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation i Odense, Morten Svenning Nielsen, erkender, at der kan være noget at komme efter:

- I mange situationer kan det være svært for os at vurdere, om patienten i virkeligheden har flere ressourcer, end de siger til os. Hvis en patient for eksempel lider af rygsmerter, stress eller depression, som ikke kan måles og vejes, så stoler vi på dem.

Suveræn overrepræsentation
Leder af Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, afviser til gengæld, at nogle af klinikkens patienter er mindre syge, end der står i deres papirer.

- Vi ser de svageste patienter hos os. Jeg kan udelukke, at vores patienter siger, at de har helbredsproblemer, fordi de af kulturelle årsager ikke vil arbejde.

Kvinder med ikke-vestlig oprindelse udgør en fjerdedel af de 3.258 ikke-jobklare kontanthjælpsmodtager over 30 år i Odense Kommune. Samme gruppe af kvinder udgør kun seks pct. af kommunens samlede befolkning.

- De ikke etnisk danske kvinder er suverænt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagerne. Og derfor antager vi, at der er andet end sygdomme på spil, siger Søren Thorsager.

Indvandrerkvindernes lægeerklæringer beskriver flere forskellige ting: PTSD, fysiske skavanker, nedslidning, depression og følelsesmæssig stress. Odense Kommune vil blandt andet undersøge, hvor meget vægt lægerne har lagt på sociale forhold.

Risikerer skakmat
- Der er i nogle kulturer tradition for, at kvinden ikke skal have et arbejde. Og det er vores erfaring, at det afholder rigtig mange fra at komme i arbejde. Det er der ingen diskussion om. Det er ikke noget, der forhindrer os i at gøre dem jobklare, men hvis de så får et nervesammenbrud, fordi vi stiller krav til dem, og lægen siger, det er derfor, så er vi sat i skakmat, siger Søren Thorsager til Radio24syv.

Morten Svenning Nielsen tror, at kvindernes problemer derhjemme kan spille en stor rolle i forhold til lægeerklæringerne.

- Og det er klart, at vi som praktiserende læger skal være mere åbne for, at patienter bliver tilbudt hjælp til at komme i gang, selvom de synes, det er svært. Jeg tror, der er mange sociale problemer, der kan fører til sygemeldinger, siger han til Radio24syv.

Han mener dog også, at ansvaret ligger hos kommunen, som indtil nu ikke har haft for vane at ringe og dele ud af socialrådgivernes viden om patienterne eller spørge ind til lægeerklæringerne. Det erkender Søren Thorsager fra kommunen:

- Vi skal gribe knoglen, ringe til lægen og spørge: Hvad mener du egentlig med det og det? Kan hun komme ud og sidde i en butik i to timer? Det har vi ikke været gode til.