
ODENSE: Odense Kommune var i sin gode ret til at give en advarsel til den kritiske lærer på Agedrup Skole, Erik Schmidt, der på et lærermøde kraftigt havde kritiseret forandringer, en nyansat skoleleder havde introduceret.
Ifølge Folkeskolen har Odense Byret nu truffet en afgørelse i sagen, hvor det bl.a. lyder: 'Retten finder ud fra en samlet bedømmelse, at en sådan adfærd er en overtrædelse af pligten til dekorum (passende opførsel, red.), og Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse.'
Erik Schmidt sagde i 2014 sit job som lærer på Agedrup Skole op. Efter opsigelsen fik han en advarsel, hvor der blandet andet stod: 'Ledelsen opfatter, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu.'
I april 2016 tog Erik Schmidt sagen i byretten i Odense, hvor to ud af tre dommere gav ham medhold i, at han måtte afprøve lovligheden af advarslen i retten. Ifølge Folkeskolen.dk lagde landsretten vægt på, at 'en pletfri tjenestemand efter 34 år får en disciplinær straf, efter kommunen i kraft af opsigelsen godt ved, at han er på vej væk. Derfor har Erik Schmidt en retlig interesse i advarslen, og derfor får han nu lov til at prøve lovligheden af advarslen.'
Sagen blev dog hævet til Østre Landsret, som i februar i år gav Erik Schmdit lov til at føre sagen.
I januar 2015 sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening: 'Den her sag er principiel og handler om alle læreres ytringsfrihed. For medarbejdere skal selvfølgelig ikke straffes og trues med fyring, fordi de stiller kritiske spørgsmål. Og det er bekymrende, at Odense Kommune på den måde forsøger at give ansatte mundkurv på.
Se i Folkeskolen, hvordan Erik Schmidt selv vurderer, hvad han opfatter som 'tynde præmisser' for afgørelsen.
Sagsøgeren - Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening - skal inden for 14 dage betale 100.000 kroner til Odense Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.