
'Det fremgår af sagens akter, at dit hjem er uhygiejnisk, fyldt med affald, dynger med genstande, brugt service og vasketøj. Stuen er beskidt og rodet, din seng er snavset og fyldt med beskidt sengetøj. Der er affald i stue og værelser. I køkkenet er der affald på gulv og bord og opvask for længere tid. Køkkenet er beskidt og ubrugeligt på grund af rod og snavs. Badeværelset er snavset. Gulvene er meget beskidte og belagt med et massivt lag snavs, der ikke vil kunne fjernes ved almindelig rengøring.'
Så er scenen ligesom sat. Den malende beskrivelse stammer fra en principafgørelse fra Ankestyrelsen henvendt til en borger, som af sin kommune har fået afslag på hjælp til hovedrengøring.
Ankestyrelsen er ikke helt enig i den afgørelse, men giver i første omgang kommunen medhold i at afvise rengøring efter katteafføring og -urin, reparation af mørnet dørkarm og reparation af en cisterne, der var i stykker. Derimod skal kommunen tage sagen om igen, når det gælder ordinære hovedrengørings-opgaver, der knytter sig til almindelig rengøring.
Ankestyrelsen advarer dog samtidig borgeren i det rodede hjem om, at kommunen meget vel kan ende med et afslag på rengøringshjælp igen.
Men det fremgår af principafgørelsen, at opgaver som at fjerne almindeligt husaffald, oprydning, opvask, tøjvask, støvsugning, gulvvask og lignende har karakter af huslige pligter, der normalt skal udføres i forbindelse med bevarelsen af hjemmet og som er tilbagevendende. Kommunen kan således ikke afvise opgaven, fordi den er omfattende.
Med hensyn til rengøring efter husdyr, er der i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er tale om husdyr, som borgeren har på grund af sin funktionsnedsættelse - som f.eks. en førerhund. Så ville det være en anden sag.
Læs principafgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.