ODENSE: Efter næsten to og et halvt års sagsforløb og to afslag i Ankestyrelsen har en borger i Odense fået ret til at få dækket sine merudgifter til medicin på grund af en svær astmalidelse. Efter henvendelse fra Ombudsmanden ændrer Ankestyrelsen sin tidligere beslutning og underkender Odense Kommune, skriver Fyens Stiftstidende.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense har hidtil nægtet at betale mandens merudgifter til medicin med den begrundelse, at han ikke ville dø i løbet af dage eller uger, hvis han stoppede med at tage medicinen. Man har i stedet argumenteret for, at han var velfungerende. Omvendt har eksperter på OUH argumenteret for, at medicinen var livsvigtig.
Ankestyrelsen bakkede i begyndelsen kommunen op med en afgørelse, som senere er blevet uddybet. Men med den nye afgørelse har styrelsen ændret sin holdning 180 grader og lægger nu til grund, at manden får det markant dårligere, hvis han holder op med at tage sin medicin, og at tilstanden kan blive varig.
ka
Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.