For at få kontanthjælp skal man kunne dokumentere, at man har boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Det kunne en hjemløs mand ikke ifølge myndighederne, og derfor blev han i stedet sat ned på den lavere integrationsydelse, oplyser ombudsmandsinstitutionen.
Efter at ombudsmanden havde undersøgt sagen, fik den hjemløse mand kontanthjælp. Det skete blandt andet på baggrund af vidneerklæringer fra tre personer, som Ankestyrelsen i første omgang ikke havde ment, at det var relevant at inddrage – selvom den hjemløse havde sagt, at de kunne bevidne, at han havde været i Danmark.
Kommunen vejledte under sagens behandling den hjemløse om, at dokumentation fx kunne være skadestuebesøg, afgifter for at køre i tog uden billet, ophold på herberg eller andre former for kontakt med myndigheder og frivillige organisationer, men den hjemløse kunne ikke fremskaffe sådan dokumentation.
- Som hjemløs kan det i sagens natur være svært at dokumentere, at man har været i Danmark. Derfor er det vigtigt, at hjemløse ikke på forhånd afskæres fra at fremlægge den dokumentation, som de i deres livssituation nu engang kan fremskaffe, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
ka
Læs ombudsmandens udtalelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.