Omsonst hvis kommunerne skal råde bod på ministeriernes silotænkning

Ambitionerne for den nye kommunale ungeindsats og den nye forberedende grunduddannelse er tårnhøje. Med god grund. Vi har hidtil kollektivt svigtet nogle af vores allersvageste unge ved at stille dem over for nogle af de allersværeste valg i et uddannelsessystem, der af mange er blevet betegnet som en regulær jungle. Det er helt afgørende, at vi lykkes bedre med at få disse unge godt på vej i livet.

I kommunerne har vi fået en vigtig – men ikke nem – opgave af Folketingets partier. 'Aftale om bedre veje til uddannelse og job' og de lovforslag, der skal udmønte aftalen, giver kommunerne et entydigt ansvar for at få alle unge i uddannelse eller job, inden de fylder 25 år. Det ansvar er vi klar til at tage på os. For der er desværre alt for mange unge, der i dag ikke får en uddannelse eller et job. 

I kommunerne er vi glade for, at man fra politisk side har anerkendt nødvendigheden af det lokale handlerum til at løse opgaven. Samtidig anerkender vi, at man med aftalen har sat en ny ambitiøs politisk målsætning for disse unge. Og forventningen er, at vi indfrier den senest i 2030. Det vil vi i kommunerne gøre alt for at nå i mål med.

Silotænkning står i vejen
Men den gode vilje gør det som bekendt ikke alene. Kommunerne er bundet af gældende lov. Fra politisk side ønsker og forventer man, at vi i kommunerne fremover sikrer de unge en sammenhængende indsats på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og socialområderne.

Jeg vil derfor tillade mig at stille det lidt retoriske spørgsmål: Hvis en sammenhængende indsats er målet, hvad er så midlet? Det lange – og kedelige – svar er, at mange forskellige faktorer selvfølgelig spiller ind.

Det korte svar er en lovgivning, der understøtter en helhedsorienteret indsats. Det vil være overordentligt vanskeligt – om ikke omsonst, at kommunerne skal råde bod på ministeriernes silotænkning og være ene om at løfte ansvaret for den sammenhængende indsats, som vi har en fælles ambition om.

Et barokt eksempel på den manglende sammenhæng er et ord som 'virksomhedspraktik' eller 'brobygning', der i dag har forskellig betydning alt efter hvilken lov, du sidder med i hænderne. Det siger sig selv, at det ikke fremmer forståelsen af lovgivning på tværs af forvaltninger, og frem for alt skaber det forvirring hos de unge og deres forældre.

Jeg vil derfor opfordre Folketingets partier til at sørge for, at der bliver taget eksplicit stilling til samspillet mellem lovgivningerne, så der også på nationalt niveau bliver tænkt på tværs og sikret sammenhæng. Det handler ikke kun om klarhed omkring begreber på tværs af lovgivningerne – men også om, at man fra statens side forholder sig til, om lovgivningen samlet set understøtter den nye politiske ambition for disse unge.

Overgang til erhvervsuddannelse
De unge i målgruppen har krav på at blive taget alvorligt. Og de har krav på, at det system, vi nu bygger op, tager udgangspunkt i dem og deres forudsætninger. Det gælder både for de streger, der tegnes på Danmarkskortet i forhold til den kommunale ungeindsats og i forhold til den forberedende grunduddannelse (FGU). Men det gælder i lige så høj grad i forhold til overgangen til de ordinære uddannelser og arbejdsmarkedet.

Selvom vejen til en erhvervsuddannelse går via et FGU-forløb, har de unge stadig større risiko for at falde fra deres uddannelse end deres jævnaldrende. Derfor skal vi sikre, at de unge fortsat kan få den ekstra støtte, de har brug for, så de ikke mister fodfæstet i overgangen til en ordinær uddannelse. Vi bliver også nødt til at se på, at der ikke er utilsigtede benspænd, som gør det vanskeligere for de unge.

De nuværende regler om adgang til grundforløbet er et decideret benspænd. I dag er Grundforløb 1. forbeholdt unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Har du haft et FGU-forløb på mere end et år, har du altså mistet muligheden for at starte på Grundforløb 1. Men disse unge har om nogen brug for en bro ind i det ordinære uddannelsessystem.

Brug for politisk mod
Når jeg slår på dette, er det, fordi vi allerede i dag har bevis for, at det gavner de unge med lave karakterer fra grundskolen at gå på grundforløbets første del. Statistikken viser, at unge med lave karakterer fra grundskolen har større chancer for at gennemføre anden del, hvis de har gået på den introducerende første del.

For at sikre overgangen fra FGU til erhvervsuddannelserne og modvirke frafald foreslår vi derfor, at unge, der har gennemført en FGU i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, får adgang til grundforløbets første del. Derved stilles unge i FGU-målgruppen ikke dårligere end deres jævnaldrende. Det vil samtidig understøtte den politiske målsætning, om at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

At skabe en sammenhængende indsats kræver det politiske mod til at skrue på alle de tandhjul, der kræves – i alle de lovgivninger, det viser sig nødvendigt. Så skal vi i kommunerne nok stå klar til at løfte vores del af opgaven.

Thomas Gyldal Petersen (S)
formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg