Enlige med børn har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen. Tæt på en tredjedel af enlige med børn angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Blandt par med børn under 16 år var den tilsvarende andel på under ti pct. I husstande uden børn havde 15 pct. af de enlige det svært eller meget svært, mens det samme var tilfældet for 4 pct. af personerne i parforhold.
I de seneste ti år er der flere og flere, der angiver, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen. I 2007 levede 7 pct. af danskerne i husstande, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til. Det tal er i 2017 steget til 9 pct. I 2017 boede 11 pct. ag børnene i en husstand, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til. Ti år tidligere gjaldt det samme for 9 pct. af børnene.
Mens oplevelsen af større fattigdom bliver mere udbredt, er det også vigtigt at notere sig, at ganske få pensionister oplever, at deres boligudgifter er en byrde. Til gengæld opleves der problemer med boligudgiften for kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse. Samlet set svarede 9 pct. af befolkningen, at boligudgifterne er en tung byrde for husstanden. Det dækker dog over væsentlige forskelle på tværs af socioøkonomiske grupper.
Blandt de ikke-beskæftigede oplever 20 pct. det som en tung byrde, mens det samme kun gælder 4 pct. af pensionisterne. Derimellem finder vi de studerende og de beskæftigede, hvor hhv. 14 og 7 pct. ser husstandens boligudgifter som en tung byrde.
Julen er hjerternes tid. Når så forventningerne til fremtiden er positive, er det ikke så dårligt endda.
Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Dertil skal lægges at forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Som om det ikke var nok, så forventer forbrugerne også, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag, hvilket fører med sig, at man også forventer, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år
Og så kommer paradokset. For selvom forbrugerne er ret så positive på fremtiden, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket.
Forbrugernes generelle positive forventninger smitter også af på boligsalget. Priserne på ejerlejligheder steg nemlig på landsplan med 2,0 pct. fra 2. til 3. kvartal 2017. Dette dækker over prisstigninger i alle regioner, priserne dog steg mest i Region Sjælland og i Region Nordjylland med 2,6 pct. I de øvrige tre regioner steg priserne mellem 1,2 pct. og 2,1 pct. Siden 2006 er ejerlejlighedspriserne steget med over 40 pct. i Region Nordjylland og 20 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er priserne tilbage på 2006-niveauet.
Priserne på enfamiliehuse er stort set uændret over det seneste kvartal, bortset fra i Region Hovedstaden hvor priserne steg med 1,4 pct. Handelsaktiviteten er øget, da det samlede antal solgte ejendomme i almindelig fri handel steg med 12,2 pct. i forhold til 3. kvartal 2016.
Juleindkøb
Meget tyder på, at danskerne er begyndt at fremrykke en del af deres juleindkøb til november måned. Detailsalget var i november 1,3 pct. højere end i oktober. Trenden for detailsalget har været stigende i en længere periode, og i perioden september-november var det 0,6 pct. højere end i juni-august. Mest bemærkelsesværdigt har udviklingen i salget i varegruppen beklædning mv. været. En varm oktober måned kan have udsat salget af vintertøj, hvorfor der ses en stor stigning i salget af beklædning mv. i november, hvor også handelsdagen Black Friday kan have været medvirkende til et øget salg.
Det er jo dejligt at konstatere, at der her op under jul kan konstateres en faldende inflation i Danmark. Inflationen i Danmark var i november 2017 på 1,3 pct., hvilket er 0,5 procentpoint lavere end gennemsnittet for inflationen i EU.
Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i november 2017 på 1,1 pct.
I november 2017 var inflationen i Europa højest i Estland og Litauen med hhv. 4,5 pct. og 4,2 pct. Inflationen var lavest i Island (minus 2,2 pct.) og Cypern (0,2 pct.). I EU har priserne på fødevarer påvirket inflationen mest i opadgående retning, mens teletjenester har haft mest negativ påvirkning på inflationen.
Som bekendt er penge lig med forbrug, mens forbrug ikke altid er lig med lykke. Lykke ved vi ikke meget om, men vi ved, at Danmark forbrugsmæssigt i et europæisk perspektiv ligger i den bedre ende. Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2016 lå nemlig 13 pct. over gennemsnittet i EU. Dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som ligger 22 pct. over EU-gennemsnittet. Der er tale om det faktiske individuelle forbrug, hvilket betyder, at der ikke skelnes mellem om forbruget bliver finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande.
For de 13 lande, der er indtrådt i EU efter 2004, er det faktiske individuelle forbrug højest på Cypern. Det ligger 9 pct. under EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien, hvor det faktiske individuelle forbrug kun udgør knap halvdelen af EU-gennemsnittet.
En af grundene til at Danmark ikke ligger helt i top rent forbrugsmæssigt, kan godt skyldes, at vi uden sammenligning har EU’s højeste forbrugspriser. I Europa kun overgået af EFTA-landene Schweiz og Island.
Det danske forbrugerprisniveau ligger 41 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Luxembourg, Irland, Storbritannien og Finland, som alle ligger mellem 26 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet.
De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også helt i top inden for EU med priser på 47 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 63 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 26 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien.
Beskæftigelsesmæssigt ser det ud til at man stort set har overvundet den økonomiske krise fra 2008.
Der var 4.200 flere lønmodtagere i oktober end i september 2017. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. I oktober havde 2.712.100 personer et lønmodtagerjob, hvilket kun er 10.000 under det højeste niveau nogensinde. Siden antallet af personer med lønmodtagerjob begyndte at stige i april 2013, er antallet af lønmodtagere steget med 170.600.
Det er især de private virksomheder, der har drevet denne beskæftigelsesfremgang.
Optur
Optur i økonomi og beskæftigelse, giver alt andet lige en nedtur i antallet af personer på offentlig forsørgelse. Fra 2. til 3. kvartal 2017 faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige med 1.500 personer til i alt 725.900, når SU-modtagere ikke tælles med. Antallet toppede i 1. kvartal 2010 og er siden da faldet støt og roligt med i alt 120.000 fuldtidspersoner. Antallet af SU-modtagere er derimod steget med over 125.000 fra udgangen af 2008 til 3. kvartal 2015. Siden da har antallet af SU-modtagere ligget konstant omkring de nuværende 324.700 personer.
Udviklingen har også betydet, at færre ældre trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Fra 2. til 3. kvartal 2017 er antallet på tilbagetrækning faldet med 4.000 fuldtidspersoner til 265.300. Faldet skyldes, at der i 3. kvartal var 1.200 færre på førtidspension, 2.600 færre på efterløn og 200 færre på fleksydelse end i 2. kvartal.
Der er stadig underskud på de offentlige finanser – alligevel falder den samlede offentlige nettogæld. Det skyldes dog især kursstigninger på statens børsnoterede selskaber.
Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i 3. kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr.
Den offentlige finansielle nettogæld faldt i samme periode med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i 3. kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi).
Konkurrenceevne øget
Timeomkostningerne i den private sektor er steget mindre i Danmark end i mange af de lande vi normalt sammenligner os med. Det øger alt andet lige Danmarks internationale konkurrenceevne.
I 3. kvartal 2017 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,5 pct. i forhold til 3. kvartal 2016. Til sammenligning var stigningen i EU-medlemslandene samlet set på 2,4 pct. – altså kun en smule mindre i samme periode. I Danmark udgjorde stigningen i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time 1,9 pct. i forhold til 3. kvartal 2016.
Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I 3. kvartal 2017 var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,1 pct. i Storbritannien og dermed væsentlig højere end i Danmark. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 2,5 pct. Stigningen i de svenske arbejdsomkostninger pr. time lå med 1,7 pct. i 3. kvartal 2017 - altså en lille smule under stigningen i Danmark.
Det er især kommunernes opgave at facilitere det foreningsbaserede idrætsliv.
Fodbold var i 2016 den mest populære idrætsaktivitet i landets mange idrætsforeninger, og blev dyrket af 366.000 medlemmer eller godt 14 pct. af de i alt ca. 2,6 mio. medlemmer i den organiserede foreningsidræt. På andenpladsen kom gymnastik med 310.000 eller 12 pct. af medlemmerne, mens svømning indtog en tredjeplads med 231.000 medlemmer svarende til 9 pct. af det samlede medlemstal. De ti mest populære idrætsaktiviteter omfattede 67 pct. af det samlede medlemstal svarende til 1,7 mio. medlemmer. De resterende 830.000 medlemmer fordelte sig på flere end 70 idrætsaktiviteter, der spændte vidt fra volleyball til vægtløftning.
Øko-efterspørgsel
Den stigende efterspørgsel efter økologiske landbrugsprodukter, er med til at drive priserne i vejret, hvilket også giver god økonomi til producenterne. Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr.
Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel.
For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
