Beskæftigelsen er helt central i vurderingen af den økonomiske situation. Og her kan man konstatere, at lønmodtagerbeskæftigelsen i september 2017 ikke har været højere i de sidste ni år. Ikke mindre end 2.707.300 personer havde et lønmodtagerjob. Der er 14.800 færre lønmodtagere, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i 2008.
God økonomi udvider ofte beskæftigelsesmulighederne. Dette opsving er ingen undtagelse. Fra 2. til 3. kvartal 2017 er arbejdsstyrken vokset med 21.000 personer efter et svagt fald fra 1. til 2. kvartal 2017, når der korrigeres for sæsonudsving.
Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver de beskæftigedes andel af befolkningen, lå i 3. kvartal 2017 på 75 pct. Mændene lå på 77 pct., og kvinderne lå på 72 pct. Omvendt var en større andel af kvinderne i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken - nemlig 23 pct. - mens det for mændenes vedkommende drejede sig om 18 pct.
En lige stor andel af den mandlige som den kvindelige del af befolkningen var arbejdsløse. Dette gjorde sig gældende for 5 pct. af såvel mændene som kvinderne.
Forbrugerforventninger spiller en afgørende rolle for den fremadrettede økonomi.
Forbrugertilliden ligger på 7,6 i november 2017, og dette er stort set med niveauet den seneste måned, ja faktisk det seneste halve år.
Forbrugerforventningerne kan koges ned til, at familiens økonomi vurderes bedre end sidste år, at man forventer, at den er bedre om et år, og at arbejdsløsheden falder det kommende år.
God økonomi og positive forventninger forplanter sig altid i en vis investeringsoptimisme.
Industrien forventer, at investeringerne for 2017 vil stige med 8 pct. i forhold til 2016. Det er en stigning i forhold til tidligere målingers negative forventninger til 2017-investeringerne. Undersøgelsen, som blev gennemført i oktober måned 2017, viser, at også investeringerne i 2018 forventes at stige - her med 3 pct.
Der er forskelle i industribranchernes forventninger. Det bemærkes, at især investeringsgodeindustrien (fx maskiner og transportmidler) har forventninger om fald i investeringer i 2017 på 11 pct. i forhold til 2016. Også fremstilling af varige forbrugsgoder (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer et fald, her på 3 pct.
Derimod har mellemproduktindustrien (fx kemiske produkter) med 15 pct. og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) med 13 pct. forventninger om øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016.
Lav inflation
Trods relativ godt gang i økonomien, er inflationen stadig på et relativt lavt niveau. For inflationen i Danmark var i oktober på beskedne 1,4 pct., hvilket er 0,3 procentpoint lavere end gennemsnittet for inflationen i EU, som i samme periode var 1,7 pct.
Det er især fødevarer, der driver inflationen i Danmark og i EU. Fødevarer bidrager mest til inflationen i 18 ud af 28 EU-lande. I Danmark er det specielt personbiler samt radio-, tv- og fotoudstyr, der trækker inflationen ned i forhold til i EU.
I EU er det især finansielle tjenester samt tjenester i forbindelse med kultur, fritid og sport, der trækker inflationen ned i forhold til i Danmark. Både i Danmark og i EU var inflationen lidt lavere i oktober end i september, hvor den var 1,6 pct. i Danmark og 1,8 pct. i EU.
Alt tyder på, at forbrugerne lige holder vejret inden at juleracet sætter rigtigt ind. Det afspejles bl.a. i at detailomsætningen udviste et lille dyk i oktober.
For detailsalget i oktober 2017 blev 1,1 pct. lavere end i september, når tallene er renset for både prisudvikling og normale sæsonudsving. Salget af beklædning mv. faldt mest med 5,8 pct., andre forbrugsvarer faldt med 0,9 pct., og fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,2 pct.
Alle taler om ejendomsskattestigninger, men sandheden er, at disse skatter stiger ganske svagt, og langt lavere end inflationen. Der er dog lidt større stigning i vente i 2018.
De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme.
Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
