Kun 39 pct. af de anbragte børn og unge mellem 11 og 17 år føler sig trygge på private opholdssteder, mens det gælder for 47 pct. af anbragte børn og unge på kommunale døgninstitutioner.
Til gengæld føler 82 pct. og 71 pct. sig trygge i henholdsvis slægtspleje og familiepleje, og det smitter af på trivslen, viser den tredje trivselsundersøgelse af anbragte børn og unge, som Rambøll har udført for Børne- og Socialministeriet. Tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 2014 og 2016.
'På tværs af anbringelsesformer er det tydeligt, at børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner oftere udviser mental mistrivsel sammenlignet med anbragte i slægts- og plejefamilier', lyder det i undersøgelsen, som foreslår, at forskellene skal ses i lyset af, at børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner bor mindre familiært og mere professionelt end anbragte i fx familiepleje.
Derfor skal de blandt andet forholde sig til flere forskellige personer og har typisk mere komplekse problemer, lyder forklaringen. Der findes flere former for anbringelser, og anbringelse sker med udgangspunkt i barnet eller den unges behov, men på trods af det kan undersøgelsen altså konkludere forskelle i, hvor godt børn og unge trives i de forskellige anbringelsesformer.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i fire former: slægts- og familiepleje og anbringelse på henholdsvis socialpædagogiske opholdssteder - de privatdrevne bosteder - og på kommunale døgninstitutioner. Resultatet er, at trivslen generelt er højest hos børn og unge, der er anbragt i slægts- og familiepleje og lavest for børn, der er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder eller døgninstitutioner.
'Forskellene er værd at bemærke'
Trivselsundersøgelsen for 2018 viser generelt en tendens til, at de privatdrevne bosteder halter bagefter på en række målinger. Fx oplever 83 pct. af alle anbragte, at de kan søge hjælp hos en voksen på sit anbringelsessted, men det er kun lige halvdelen af de anbragte børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder, der oplever, at de næsten altid kan få råd og støtte af de voksne.
Samtidig er der forskelle i, hvor meget de anbragte børn og unge føler, at de voksne holder af dem. Tæt på alle i slægts- og familiepleje oplever, at de voksne altid holder af dem, mens det gælder 69 pct. af anbragte på private bosteder og 80 pct. i døgninstitutioner.
'Forskellen er ikke nødvendigvis overraskende, da relationen mellem det anbragte barn og de voksne på anbringelsesstedet alt andet lige vil have forskellig karakter, afhængigt af om der er tale om fx slægtsplejefamilier og socialpædagogiske opholdssteder. Dog er den relativt store forskel mellem døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder værd at bemærke', lyder det i rapporten.
Samtidig er der færre anbragte børn og unge, der oplever stabilitet i deres anbringelse siden 2014 - og færre der oplever at blive inddraget i beslutningen om, hvor de skal bo. Antallet, der oplever at blive hørt i processen, er således faldet fra 35 pct. i 2016 til 27 pct. i 2018.
'Denne udvikling er bemærkelsesværdig i lyset af, at barnets perspektiv i stadig højere grad fremhæves som afgørende i en børnesag', konkluderer rapporten.
Læs hele rapporten her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
